En kvindelig imam kæmper for at skabe et kollektiv
Publisert: 02.06.2019
Marie Skovgaard (Danmark)
«Brænd ikke nogen broer» er en vanskelig parole at arbejde ud fra, når ens vision er at skabe en kvindeledet moské. Formentlig alle steder i verden, men ikke mindst i Danmark, som den syrisk-finske dansker Sherin Khankan satte sig for at gøre i 2015. Med en lille gruppe af (mere eller mindre) ligesindede muslimer – mænd og kvinder – og med en doneret lejlighed fra en sjæleven i kunsten at skabe røre, blev Mariam Moskeen til virkelighed i 2016. Instruktør Marie Skovgaard har fulgt Sherin Khankan tæt gennem processen, og de seneste optagelser er fra december sidste år.At en moské med kvindelige imamer ville skabe modreaktion mange steder fra, var forudsigeligt. Dels er der muslimer, som vil protestere mod, at kvinder kan lede bønnen. Dels er der ikke-muslimer, som vil protestere mod ideen om, at islam kan praktiseres på mange måder. Som for eksempel de hvide danske damer i farverigt tøj og farvet hår, som omringer Sherin Khankan efter en konference om «radikalisering» i det danske Folketing, for at oplyse Khankan om, at mens det ganske vist engang var kristne, der udgjorde en trussel mod verdensfreden, så kommer truslen i dag alene fra muslimer.
«Jeg er ikke enig,» siger Khankan stille, og imponerende roligt, om end hun tydeligt er påvirket af situationen.Hvorfor mon? Khankan befinder sig under belejring i mange forskellige kontekster. Omringet af højreorienterede muslimske mænd – efter at have talt til en debat på SDU – som bombarderer hende med spørgsmål og anklager om ikke at have tilstrækkelig viden om Koranen. Omringet af journalister, der er ivrige efter at løbe afsted med enhver sensation, projektet kaster af sig, selv hvis det indebærer at opfinde fakta; som for eksempel da Politiken skriver, at Mariam Moskeen har hemmelig adresse af frygt for repressalier. «Hvorfor skriver de dog sådan?» undrer Khankan sig.Inden for gruppen bag Mariam Moskeen ligger uenigheder og misforståelser angående teologi, taktik, strategi og personlig stil også på lur fra starten. Det bliver tydeligt i en af de første scener i Reformisten, som dokumentaren hedder. Spørgsmålet om homoægteskaber dukker op, og alene ud fra de i kameravinklen tilstedeværendes ansigtsudtryk er det mere end åbenlyst, at de ikke ser ens på den sag – og ikke har lige meget på spil.
… OBS. teksten fortsetter …
Kjære leser. NY TID trenger din støtte for å lage avisen. Derfor ber vi deg vennligst abonnere. Om du allerede gjør det, logg inn eller bare registrer deg som leser (inkluderer nyhetsbrev) for å lese mer gratis. (Du har allerede lest et par gratis artikler.)
