En evig vækstkurve af ustandselig teknologisk innovation fra Teslas Elon Musk, Googles CEO Eric Schmidt og en lang række andre tech-moguler

Kritisk oppgjør med troen på at teknologi kan løse alle menneskehetens problemer i kunstneren og teoretikeren James Bridles nye bok.

Routhier er fast kritiker i Ny Tid.

New Dark Age: Technology and the End of the Future

James Bridle

Verso, Storbritannia/USA

Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det, lyder en kendt talemåde. Og efter én af de varmeste somre nogensinde med månedslange hedebølger, et utal af nye varmerekorder, udbredt tørke, ukontrollerbare skovbrande og andre apokalyptiske vejrfænomener er vejret igen på alles læber. Heldigvis er der kun få nutcases tilbage – for eksempel Trump – som endnu ikke er overbevist om, at de stadig voldsommere vejrfænomener bedst kan forklares med henvisning til menneskeskabte klimaforandringer som bør adresseres som et kollektivt, globalt problem. Men i stedet for at bekymre sig om den overvældende videnskabelige evidens vælger Trump at erklære «idéen» om global opvarmning for en kinesisk ledet sammensværgelse mod American business.

Kritikk mot tech-tro

Med Trump ved roret for en af verdens største og mest forurenende hjuldampere er det svært ikke at se de mørke skyer som trækker sig sammen på horisonten og indvarsler en New Dark Age, som titlen lyder på en glimrende ny bog af den London-baserede kunstner, teoretiker og (yderst flittige) skribent James Bridle. Bogen bærer undertitlen Technology and the End of the Future, og kan bedst forstås som et kritisk opgør med en automatiseret stupiditet, en forblændet tro på at teknologi kan løse alle menneskehedens problemer fra global fattigdom til klimaforandringer. Bridle retter således en berettiget kritik mod en udbredt fremskridtstanke, hvor historien tænkes som «en kurve der altid bevæger sig opad og til højre». Vi kender selvfølgelig denne forestilling om en evig vækstkurve af ustandselig teknologisk innovation fra Teslas Elon Musk, Googles CEO Eric Schmidt og en lang række andre tech-moguler, der har bygget deres virksomheder og verdensbilleder op omkring dette promesse du bonheur. Men vi kender også denne fremskridtsoptimisme fra en række nyere forsøg fra venstrefløjen på at gentænke fremtiden ud fra et såkaldt accelerationistisk standpunkt, hvor ærindet er at sætte alt ind på at fremskynde et noget dubiøst politisk krav om statssubsidieret «fuld automatisering».

[ihc-hide-content ihc_mb_type=”show” ihc_mb_who=”1,2,4,5,7,8,9,10,11,12,13,14,17″ ihc_mb_template=”1″ ]

Et kritisk oppgjør med en automatisert stupiditet, en forblendet tro på at teknologi kan løse alle menneskehetens problemer, fra global fattigdom til klimaforandringer.

Bridle tager fornuftigvis navngivet sigte på begge fløje af denne fremskridtstro og leverer en opdateret (om end mindre filosofisk sofistikeret) version af Adornos og Horkheimers kulturkritik i Oplysningens dialektik, men plus klimaforandringsperspektivet, kunne man sige. Bridles bærende argument om at vi lever i en ny mørk tid, er da også struktureret omkring netop denne dialektik mellem fremskridt og tilbageskridt, mellem fornuft og vanvid, som vi kender så godt fra den kritiske teoris hovedværk. Men kritikken af storkapitalens indmarch på kultur- og underholdnings-arenaerne er ikke længere centreret omkring det potentielt regressive ved jazzmusik eller lydfilm, men snarere om hvordan for eksempel YouTubes autoplay-algoritmer leder børns opmærksomhed fra Peppa Pig til bestialske henrettelsesscener, den slags …

Skyen som metafor

Bogen er noget kækt bygget op omkring ti kapitler der alle begynder med C, fra Chasm, Computation, Climate og videre så fremdeles til bogens sidste kapitel Cloud. Og netop skyen forbinder klimaforandringer og ekstreme vejrfænomener med internettet, det er den centrale metafor for vor tid, påpeger Bridle. Men skyen er ikke bare sådan en fin lille hvid én, der svæver på den klare blå himmel, som vi kender fra for eksempel Dropbox-ikonet, men snarere en figur for en hastigt fremvoksende industri, med en «infrastruktur bestående af telefonlinjer, fiberoptik, satellitter, undersøiske kabler og kæmpe-varehuse proppet med computere, som forbruger enorme mængder af vand og energi», som accelerer den biosfæriske nedsmeltning og ændrer klimaet og vejret så markant at det kan aflæses på himmelfænomenerne selv; meteorologer har for eksempel måttet navngive en ny hyppigt forekommende skyformation, såkaldte Cumulus homogenitus (menneskabte skyer).

«Alle ser på den samme himmel, men ser forskellige ting.» Nogle ser ubekymret en klar blå himmel, andre en lurende klimakatastrofe, og atter andre et væv af chem-trails og CIA-sammensværgelser: Klimakrisen er derfor også en slags videnskrise, skriver Bridle. Trump, som en slags frontfigur for en konspiratorisk inklineret alt-right-bevægelse der er rykket fra the dark web til det The White House, personificerer om nogen denne krise. Med sine vanvittige og uforudsigelige udfald på Twitter og Fox News appellerer Trump til den «lille mand» overfor det store system af meningsmagere (medierne og klimaforskerne) og er således en omvandrende protest mod den følelse af kognitiv afmagt, som mange givetvis føler sig konfronteret med i internet-æraens informationsoverload.

Den postfaktuelle virkeligheten

Men samtidig er Trump også det hidtil mest skruppelløse forsøg på at vende denne postmoderne afmagtstilstand til sin egen fordel. Bridle bruger udtrykket Gray Zone til at beskrive den postfaktuelle virkelighed mellem sandhed og fake news, som Trump adræt manøvrerer i, og beskriver det som «den mest kontemporære form for krigsførelse». Trump synes at have forstået, om ikke andet, at den mest effektive krigsførelse ofte finder sted under tærsklen for bevæbnet konflikt, og trives bedst bag en «sky af misinformation og vildførelse». I det omfang er Trumps post-politiske auto-play-strategi helt og aldeles kompatibel med automatiseringens kulturelle logik: I en sådan optik er Peppa Pig møder Islamisk Stat på en treårigs iPad måske ikke det værste billede på Trump-æraen og på en ny Dark Age.[/ihc-hide-content]

Kommentarer
DEL