En bæredyktig arbejderbevægelse


ANNEN VERDEN? Tynget af markedsgørelsen af samfundet og fremmedgørelsen af mennesket er spørgsmålet nu: Hvem udgør subjekt et i kampen for en anden verden?

Juhl-Nielsen er bosatt i København.
Email: nielsjohan@gmail.com
Publisert: 2020-03-05
        Kampen om Arbejderne – Arbejderbegrebets politiske historie 1750-2019
Forfatter: Margit Bech Vilstrup
Selskabet for Arbejderbevægelsens Historie, Danmark

I dag mobiliserer de unge og insisterer på, at en anden verden er mulig. Et opgør med vores naturødelæggende livsstil haster.

Men hverken en uerfaren ungdom eller vore politikere – børn af efterkrigstidens økonomiske vækst og bidragydere til den voksende sociale ulighed – har umiddelbart nøglerne til en bæredygtig verden.

Hvor fremgangen i levestandarden ved genopbygningen efter Anden Verdenskrig i tresserne medførte, at 81 procent af arbejderne i Danmark gav deres stemme til et af arbejderpartierne, så er billedet i dag anderledes diffust. Ikke blot er den røde farve generelt falmet. I dag appellerer samtlige politiske partier til alle «dem, der får hjulene til at dreje rundt».

Så, hvor finder vi den sociale kraft der kan vise «at en anden verden er mulig»?

Et socialistisk alternativ?

Arbejderbegrebet blev fra slutningen af det 19. århundrede og i størstedelen af det efterfølgende defineret efter den socialistiske diskurs som «en klassebevidst, faglært eller ufaglært mand ansat inden for produktionserhvervet» (fra bogen).

Abonnement kr 195/kvartal

I takt med industrialiseringen blev Pariserkommunen i 1871 en stor inspiration for den nye store gruppe af arbejdere, der voksede frem. Men parallelt med en socialistisk diskurs, der som endemål havde det klasseløse samfund, udvikledes en ikke-socialistisk diskurs, som bedst kan betegnes som en borgerlig diskurs. I denne diskurs måtte arbejdernes elendige vilkår afhjælpes, hvis man skulle undgå revolutionære tilstande. Den borgerlige arbejderdiskurs havde som mål, at den enkelte arbejder med flid og stræbsomhed skulle stige op ad den sociale rangliste.

«Forsvundet er den socialistiske arbejderdiskurs.»

Kampen mod den magt, der understøtter kapitalismens grådighed og truer civilisationen, kan synes velbegrundet. I den nordiske arbejderbevægelse stillede socialdemokraterne sig tilfredse med de afkast som efterkrigens velfærdsstat hvert år kunne levere. I Danmark deltog socialdemokraterne endog i nedkæmpelse af den degenererede Sovjet-kommunismes indflydelse i fagbevægelsen – i et samarbejde med CIA, ifølge Vilstrup.

Hvad skete?

I efterkrigstiden indgik arbejderen som en neutral statistisk kategori i koblingen «arbejder, funktionær og …


Kjære leser. Du har allerede lest månedens 4 frie artikler. Hva med å støtte NY TID ved å tegne et løpende online abonnement for fri tilgang til alle artiklene?


       

Legg igjen et innlegg

(Vi bruker Akismet for å redusere spam.)