Dyster dystopi, spinkelt håp
Danmarks tidligere utenriksminister Per Stig Møller har forfattet en bok om verdens utfordringer. Den er dypt dystopisk, men Møller kommer også med forslag til løsninger.
Publisert: 2018-12-03
Kulturer kommer og går. Ligesom folkeslag kommer og går. Et øjeblik er de her, storslåede og dominerende – for derpå at drive bort. Som sneen der tør eller blade der fyger bort i vinden. Sådan gik det Romerriget. Sådan gik det egypterne, osmannerne og de øst-
rig-ungarske kejserriger. Sådan gik det Hitlers tusindårsrige og det britiske imperium. Også mægtige Sovjetunionen forsvandt. Og Kina forsvandt – for blot en tid senere at rejse sig på ny. Alt har sin tid, synes den dominerende pointe at være i de første sider af tidligere udenrigsminister Per Stig Møllers seneste bog, der handler om de største udfordringer verden står overfor i dag. Men hvis alt har sin tid, bør vi så bare lade stå til? Et rungende nej lyder svaret, thi udfordringerne er nu af et omfang hvor ikke blot kulturer og folkeslag er i fare, men hvor hele kloden og dermed menneskeheden stirrer ind i en mulig undergang.
Europeisk utgangspunkt
Møller tager udgangspunkt i Europas stagnerende position og ændrede rolle i verdenssamfundet. Med dette i tanke går han så ind i de fire «isbjerge» som han ser som de største udfordringer, verden står overfor.
Det første isbjerg er demografien. Møller forsøger at tegne en tydelig sammenhæng mellem befolkningstilvækst og storhedstid. Vokser befolkningen, ja, så vokser idérigdommen, kreativiteten og med den teknologien, udviklingen, militæret og tankevirksomheden. Mange mennesker bliver lig med lange, gode tider. Omvendt gør en dalende befolkning kun ondt værre og skaber mismod og armod. Set med europæiske øjne er folketallet fortsat i vækst, men den primære vækst kommer fra immigrerede folk der får flere børn end de etnis-
ke europæere, påpeger Møller og understreger dermed at ikke alle befolkningstilvækster er lige gode. For hvis de immigrerede folk ikke integreres, kommer store konflikter til følge.
Endvidere er Europas befolkningstilvækst marginal sammenlignet med territorier som Nordafrika og Mellemøsten, hvilket sandsynligvis vil øge immigrationspresset på Europa. En lignende situation står USA overfor, for selvom også USA’s befolkning tager til i styrke, sker det ikke med samme kraft som i landene i Latin- og Sydamerika. Og da verden ikke længere byder på tyndt befolkede territorier, hvor især de unge …
Kjære leser. Du har nå lest månedens 3 frie artikler. Så enten logg inn hvis du har abonnement, eller støtt oss gjerne ved å tegne et abonnement for fri tilgang?
