Dømt til fængsel for sin digtning

TEL AVIV: Den palæstinenske poeten Dareen Tatour blev anholdt og sat i husarrest av israelske myndigheder i oktober 2015. På grund av et digt. Nå er hun ude af husarresten. 3. marts kommer hun til Oslo (på Vega, Salongen).

Hans Henrik Fafner
Fafner er fast kritiker i Ny Tid. Bosatt i Tel Aviv.
Email: fafner4@yahoo.dk
Publisert: 01.03.2019

Hun blev anholdt den 11. oktober 2015. En uge forinden havde hun skrevet et digt og lagt det på sin Facebook-side. Dareen Tatour skriver på arabisk, men i den engelske oversættelse av poeten Tariq al Haydar hedder digtet «Resist, My People, Resist Them», og det indeholder linjer som «I will not succumb to the ‘peaceful solution’ / Never lower my flags / Until I evict them from my land».

«Jeg har ingen anelse om, hvorfor netop dét digt var farligere end de mange andre, jeg har skrevet», siger hun, da vi mødes på en café i Tel Aviv. Dareen Tatour er palæstinenser; det understreger hun flere gange under vores samtale. Men hun er født og opvokset i landsbyen Reineh, som ligger lidt nord for Nazaret, i dagens Israel. Som sådan har hun også israelsk statsborgerskab og burde have den samme ret til at ytre sine meninger og deraf følgende retsbeskyttelse som landets jødiske borgere, men digtet er i sig selv en tilkendegivelse af, at det har hun bestemt ikke. Anholdelsen førte til halvandets års husarrest, og i forlængelse heraf blev hun i juli sidste år idømt fem måneders fængsel.

«Folk der kommer til vores forestilling, møder en virkelighed, som normalt ligger skjult.»
Weizman

Hele sagen har gjort hende til et vigtigt symbol på, hvor vanskeligt det er for kunstnere at udtrykke sig frit i dagens Israel. Som hun selv formulerer det, er det ikke hver dag en forfatter bliver fængslet for sine ord, og det er en af grundene til at hun i begyndelsen af marts kommer til Oslo, hvor Norsk PEN vil tildele hende en pris.

Politiske fanger

Hun er sammen med Einat Weizman, da vi mødes. Einat er jødisk israeler, skuespiller og teaterinstruktør, og hun deler til fulde Dareens synspunkter. Under den halvandet år lange husarrest gjorde en fælles bekendt hende opmærksom på Dareen og hendes sag, og da hun blev bedt om at arrangere en solidaritetsaften for Dareen, sprang hun til med det samme. «Jeg var i husarrest og så ingen mennesker, så det var vidunderligt at nogen opsøgte mig,» smiler Dareen.

Udover forberedelserne til solidaritetsaftenen førte deres første møde imidlertid også til et frugtbart samarbejde. Dareen tilbød at hjælpe med et teaterstykke om politiske fanger, som Einat arbejdede på. Det resulterede i Prisoners of the Occupation, som aldrig er blevet opført og dermed er blevet til endnu et vigtigt symbol for kampen mod det repressive miljø, som Benyamin Netanyahus højrenationalistiske regering har skabt for at lukke munden på kritiske kunstnere. «Prisoners of the Occupation var sat på programmet i Akka,» fortæller Einat og refererer til en velanskrevet årlig teaterfestival i byen i det nordlige Israel. «Men så forbød ledelsen stykket af politiske grunde. De kiggede på min Facebook og så at jeg støtter politiske fanger, så de besluttede at forbyde det.»

Som resultat trak de øvrige kunstnere deres bidrag tilbage, hvorved hele festivalen faldt sammen. Einat bemærker at dette på en absurd måde gav hele hendes projekt noget af et løft. Sagen fik en del presseomtale, så mange mennesker, der normalt ikke ville interessere sig for politisk kunst af den type, fik pludselig et indblik i denne verden. «Blandt andet førte det til en stor debat om, hvorvidt vi skal kalde dem sikkerhedsfanger eller politiske fanger, så i et vist omfang har jeg nået mit mål. Scenen blev meget større,» siger hun.

Terrorist

Dareen har oplevet sin verden ændre sig på samme vis, siden den dag for godt tre år siden, hvor hun blev anholdt. Hun og hendes sag er blevet kendt på en anden måde, og det er et af budskaberne i et stykke, som de to har skrevet sammen. Det hedder I, Dareen T, og vil også blive opført i forbindelse med at de gæster Norge i marts måned.

«Jeg er blevet mødt af en racisme, som jeg aldrig havde forestillet mig.»
Tatour

Mens vi taler, kommer en kvinde hen til vores bord. Hun har genkendt Dareen og vil bare gerne udtrykke sin beundring. Dareen smiler. Men hun tilføjer hurtigt, at den negative effekt af berømmelsen er langt større end den positive. «Ja, jeg er fri. Jeg er ude af fængslet, og jeg bevæger mig omkring, men spørgsmålet er jo hvordan. Der er sket ændringer, og spørgsmålet er om jeg er fri eller ej?» siger hun med alvorlig mine.


… OBS. teksten fortsetter …


Kjære leser. NY TID trenger din støtte for å lage avisen. Derfor ber vi deg vennligst abonnere. Om du allerede gjør det, logg inn eller bare registrer deg som leser (inkluderer nyhetsbrev) for å lese mer gratis. (Du har allerede lest et par gratis artikler.)


Gratis prøve
Kommentarer