I sin nylig utkomne bok om autofiksjon og virkelighetslitteratur polemiserer den danske litteraturforskeren Poul Behrendt mot teorier om «forfatterens død», som han mener «har reduceret humaniora til en filial af det samfundsvidenskabelige Fakultet». Mot disse teoriene setter han framfor alt Karl Ove Knausgård, som «i kraft af en ny grundlæggende diskurs i første person» står i en «særstilling i nutidens litteratur» (s. 10 i boken).
Knausgårds
nye grep er i grunnen forbløffende enkelt: Teknikken er velkjent fra
fortellinger i tredje person og går under navnet «fri indirekte tankegjengivelse». I direkte gjengivelse kan man si: «Alt er bra»,
tenker han. I indirekte gjengivelse: Han tenker at alt er bra. Og endelig i
fri indirekte diskurs: «Alt
er bra.» I det siste eksempelet
kan man si at fortelleren buktaler gjennom tredjepersonen, men vi vet ikke helt
sikkert hvem som tenker, tredjepersonen eller fortelleren. Setningen kan «på én
og samme tid være en forklædt førstepersons og en karakteruafhængig
tredjepersons diskurs», som Behrendt uttrykker det (s. 438). Knausgård geniale
grep er at han gjør det samme i førsteperson. Behrendt legger vekt på «Karl Ove Knausgårds helt særlige bidrag til et af fortælleteoriens
ædleste rum: at fremstillingsformen i Min kamp gang på gang forleder læseren til at tage fejl af pronominet ‘jeg’. Som om
det henviste til forfatteren i skrivende stund og ikke først og fremmest til
‘karakterens’ horisont i …
Kjære leser. Du kan lese én fri artikkel per dag. Kom evt. tilbake i morgen. Eller hva med å tegne abonnement? Da kan du kan lese alt (inkludert magasinene) for 69 kr. Om du er det allerede, logg inn i menyen (evt mobilmenyen) i toppen.
