Diktator for en dag

På overfladen er Tropico 5 blot et kulørt og ironisk anlagt strategispil, men spillet rummer også en række politiske og samfundsmæssige aspekter, der rækker længere ud end værkets bananrepublik.

Email: redaksjon@nytid.no
Publisert: 02.06.2015

Tropico-spilserien er efterhånden ved at have udviklet sig til lidt af en institution i spilverdenen. Det første spil blev lanceret tilbage i 2001, og siden da er fulgt en række  udvidelser og opdaterede udgaver, hvor det femte spil i serien for nylig udkom til Playstation 4.

Tropico er et simulationsspil, der kredser om konstruktion og management, og spillet er således i familie med spilklassikere som Sim City (1989), hvor man skulle varetage bebyggelsen af en by, og Caesar (1993), hvor Romerriget var omdrejningspunkt for en noget løsagtig historieformidling.

Det særlige ved Tropico er spillets vellykkede blanding af ironi, humor og kompleks simulation med politisk kant. I Tropico skal man varetage udviklingen af en tropeø, hvor den politiske styreform vel bedst kan betegnes som diktatur og stedet nærmest har karakter af bananrepublik i ordets mere farverige betydning. Denne politiske toning er givetvist valgt for at give spillet en særegen dynamik og for at afstedkomme en række humoristiske scenarier, men samtidig giver diktator-vinklen også Tropico en særlig karakter, der virker umiddelbart fængende.

Beslutninger og effekt. Meget er som i andre simulationsspil af denne variant. Perspektivet er set ovenfra. Man har det store overblik, kan kontrollere og styre hvad der skal ske på de store linjer. Som en gud fristes man næsten til at sige, iagttager og kontrollerer man det hele oppefra. Egentlig er termen simulationsspil lidt misvisende og på mange måder en for rummelig betegnelse, idet langt de fleste computerspil jo rummer elementer af simulation, hvad enten de så simulerer de fysiske love, tyngdekraften eller sammenstødseffekten. Flere computerspilsteoretikere, heriblandt norske Espen Aarseth, har da også argumenteret for, at alle computerspil er simulationsspil, der netop organiserer, kommunikerer og videregiver viden på ganske anden vis end mere narrativt bundne medier som bogen og filmen.

Det særlige ved Tropico er spillets vellykkede blanding af ironi, humor og kompleks simulation med politisk kant.

Det særlige ved den type simulationsspil som Tropico er en del af, kan måske siges at være, at de kredser om en granskning af beslutninger- og effekt-samspillet. Spillet tydeliggør således, hvilke konsekvenser forskellige typer beslutninger kan få. Kulturteoretikeren Ted Friedman har beskrevet spil som …

Abonnement halvår kr 450

Kjære leser. Du har lest over 6 artikler denne måneden. Hva med å støtte NY TID ved å tegne et løpende online abonnement for fri tilgang til alle artiklene?


Legg igjen et innlegg

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.