Det svenske akademi mellom litteraturens idealer


I saken om det svenske akademiet er det konflikten mellom litteraturens idealer og misbrukets monstrøsitet som blir avgjørende.

Juhl er bosatt i København.
Email: cbjuhl59@gmail.com
Publisert: 2018-05-02

Her til aften, torsdag den 12. april 2018, imploderede så Det Svenske Akademi nærmest for åben skærm. Der er 11 av de oprindelige 18 medlemmer tilbage, for få til at uddele litteraturprisen 2018, forklarede STV.

Overgrep og korrupsjon. Det er så følgerne af MeToo og mange års fortielser om seksuel og senest økonomisk misbrug meget tæt på et af akademiets medlemmer. Altså overgreb og korruption, som et flertal af de 18 har villet dække over. Og det er meget skuffende, at forfatteren og litteraturteoretikeren Horace Engdahl har ment at man skulle slutte op om fortielserne og løgnene: Hvad nytter det at have beskæftiget sig med Mallarmés tilfældighedsprincipper inden for digtningen, når man intet forstår af forholdet mellem frihed og nødvendighed i etik og politik? – Fra Beröringens ABC til analfabetisme udi modaliteterne.

Men grundlæggende er dette sammenbrud godt, for store bevægelser står foran os, og det er afgørende at starte «fra oven», fra Hollywood eller fra de socialdemokratiske aristokratier i NordEuropa: Ifølge Washington Post begynder Bollywood så småt at diskutere årtiers misbrug: Indiske børneskuespillere, der blev voldtaget hele tiden, og unge talenter, der uanset køn måtte indlade sig med instruktørernes og producenternes genitalier for at komme videre. Og ifølge Le Monde er situationen på de kinesiske universiteter næsten lige så obskøn; her er det de kvindelige studerende og forskere, der er de udsatte og misbrugte.

[ihc-hide-content ihc_mb_type=”show” ihc_mb_who=”1,2,4,7,9,10,11,12,13″ ihc_mb_template=”1″ ]

Og samtidigt er alt dette også meget ulækkert og viser en verden af magt og slim, som kun opstandene kan få tilintetgjort. At det måtte begynde i USA, altså netop ovenfra, fra det vestlige aristokrati, indeholder sin egen logik. Her er opstandene hverken løbet ud i sandet eller blevet tilintetgjort af russiske bomber og regimers gasning af civilbefolkningen som i Mellemøsten. Så USA måtte vise vejen:

Unntaks-tilstandene er i ferd med å sette seg som konvensjonell legalitet.

Mot mer autoritet. Men det kan kun være begyndelsen. Og det bliver samtidigt og pludselig meget klart, hvorfor den ene diktator efter den anden ønsker uindskrænket magt i disse år: Erdogan, Putin, Xi Jinping, Orbán og så videre. Selv i Macrons nyligt fremsatte forfatningsudkast skal den udøvende …

Abonnement kr 195/kvartal

Kjære leser. Du har nå lest månedens 3 frie artikler. Så enten logg inn hvis du har abonnement, eller støtt oss gjerne ved å tegne et abonnement for fri tilgang?