Det ørkesløse og aldrende

Gran Canarias tørre sandbanker breder sig over bogen Getaway første sider. Enkelte fordybninger, det må være spor fra dromedarers hove, går på tværs, mens menneskene, to og to, siksakker på bakketoppene, sikkert for at undgå stigninger. Mit øje følger menneskene på fotoene, deres blikretning, vandrer med dem i et omvendt Z, fra bunden og opad – når ud i alle kroge i noget, der kunne være en lignelse, en skæbnefortælling om kapitalismens menneske, det arbejdende dyr.

Længst ude, i horisonten, skimtes det blå hav, de rullende bølger og skumsprøjtet, målet for menneskene, deres begærs objekt. Og på ruten derud anes ingen oaser, kun sanddyner under den stegende sol.

Livet, en ørkenvandring. En søgen mod ferie, afbrækket fra arbejdet og nyttetænkningen, rationalisering og produktivitet.

Klip til næste scene: billede nr. 2 i fotofortællingen Getaway. Vi er fremme, nær en strandbar tæt ved havet, her er ølkrus, bar røv og flippers, krumme rygge og behårede arme. Uskønne eksemplarer.

Senere ses mennesker døse dovent hen på solsenge, håndklæder eller bare sand, blottende deres tarvelige natur, hængemuler, aldrende bryster, slappe penisser og sammenknebne øjne. Kroppene er uformelige og uden holdning, løse i kødet eller udspilede, huden rynker og er solrød eller bleg. I nogle tilfælde anes åreknuder på benene.

Menneskene her på øen lader sig sande til, en enkelt i meget bogstavelig forstand – de kapitulerer, giver fanden i ungdommens forfængelighed og lader naturen gå sin gang. Entropien stiger med alderen, forfaldet synes uomgængeligt, og de portrætterede er faldet til ro med det.

White Male Nostalgia?

Bag den fotodokumentariske bog Getaway står fem talentfulde fotografer, som til daglig har deres gang på fotobureauet Büro Jantzen, og hensigten med bogen har været at undersøge vesterlændingen, som han eller hun er, når han eller hun «nyder, drømmer, flygter og restituerer».

Der er noget «White Male Nostalgia» over retorikken. Fotograferne parodierer rejsebureauers salgstekster, når de i pressemeddelelsen lover, at øen (en metonymi for menneske på øen) vil elske de besøgende «hurtigt og ubetinget». På Gran Canaria er kærligheden «gensidig og generøs» – øen er et sted for de såkaldte incels, en tidslomme, hvor gammeldags hvide mænd kan undslippe det ufrivillige cølibat.

Normalt ville ekskluderede hvide mænd drage østpå, til Asien, for at få stillet deres længsler, mens hvide kvinder ville tage til Afrika som cougars. Det vidner dating sites og en dansk podcastserie som Den gambianske farm om: De hvide mænd søger mod små, velvillige kvinder, der vil underkaste sig deres «herres» ønsker. De hvide kvinder søger store, opvartende mænd uden skrupler, beskyttende alfahanner, som virker uforstyrret af feminismen. Den europæiske samtale, derimod, ønsker ingen af dem. Og nu kan de altså nøjes med at flyve til Gran Canaria.

Dog er der en uoverensstemmelse mellem teksten og fotografierne. Selvfølgelig er der noget om stormandsfølelsen, som europæere gerne rejser langt for at mærke. Men seksualitet er der ikke meget af, snarere tværtimod er det tunge, energikrævende og seksuelt inaktive kroppe, der portrætteres – de er «naked», men der er ikke tale om nudes kroppene gør sig ikke til. Og på den måde er destinationen velvalgt. Vulkankrateret på øen er, ligesom en af de portrætterede mænds piercinger i pungen under den slappe og skyggebelagte penis, et vidnesbyrd om fordums aktivitet.

Lone Wolves og bjergkvinder

Bogen udgøres mest af alt af fotografier af mennesker (alene, par- eller gruppevis), naturbilleder og dagligvarebutikker, og denne sideordning er anledning til en frugtbar undren.

Mellem naturen og dagligvarebutikkerne er der selvfølgelig en kontrast: fra den rå, ubearbejdede og tørstige natur til færdigvareproduktet, ordnet og tilgængeligt, leveret af velkendte læskedrik-producenter som Coca-Cola.

I den antropocæne periode, som er vores, har vi for alvor fået greb om kloden; et globalt vareflow får «det fremmede» til at virke hjemligt. Naturen «derude», den vilde, synes mange steder reduceret til et udstykket oplevelsesrum, en undtagelse, som vi ikke længere skal befri os fra, men befri fra os gennem «rewilding». Og på Gran Canaria kan man få begge verdener, smage på «det vilde» uden rigtig at gå på kompromis med komforten.

• LES OGSÅ: Naturens selvregulerende mekanismer

Nøgenheden

Et andet tema i bogen er nøgenheden. I naturistiske miljøer taler man gerne om «afklædningen» som en øvelse i at aflægge sig sin visuelle persona og nivellere sociale skel. Afklædt er vi uden tøjet som social markør, vi afklæder os de kulturelle koder, vender tilbage til en slags førmoderne tilstand uden sociale pejlemærker og må tale med mennesker for at kende dem. Og set i det perspektiv er titlen jo velvalgt – for de portrætterede er rejsen til Gran Canaria en getaway, gæsterne udfries fra hverdagens klasse-stigmata, og enspænderne, the lone wolves, kan søge i skjul bag den tørre vegetation, genfinde deres sande natur, slå rødder for en tid.

Kvinderne og bjergene

En sidste interessant ting er, at bogen også gør brug af metaforer hentet fra nærmiljøet. På én side ligger to kvinder på solsenge, på næste ses to langstrakte bjerge. Det bakkede tema går igen, buernes forløb, og sidestillingen af kvinderne og bjergene får mig til at drage parelleller, at tænke på dem som metaforer for hinanden: Som bjergene er kvinderne et stykke natur, koblingen er velkendt, også en gammel maler som Albrecht Dürer matchede kvinden med den vilde, lunefulde natur i baggrunden. Men her er det ikke alene træk som det omskiftelige temperament og det horisontalt uforetagsomme (sengeliggende), det dovent ødslende, der går igen. Også det ørkesløse og aldrende spiller en rolle. Kvinden som sammenligningsled er bestemmende for, hvilke egenskaber vi fremhæver ved bjergene og omvendt, forskellige teser afprøves, det skal jo give mening. Og her er også «det forgængelige» et tema: Erosionen furer bjergene over tid, præcis som alderdommen rynker menneskene.

Glem alle illusioner om menneskets evige ungdom og almagt. Som bjerge er vi.

Boken kan bestilles direkte fra forlaget Disko Bay.