Bestill sommerutgaven her

Det nynationalistiske kvinnehads anatomi

Shusenjo: The Main Battleground of the Comfort Women Issue
Regissør: Miki Dezaki
(USA, Japan)

Hvorfor er visse mennesker i magtposition så optaget af at tie ihjel de kvinder der kræver retfærdighed for det sexarbejd de blev tvunget til at udføre under Anden Verdenskrig?

«Sagen om Comfort Women er ikke afgjort.» Det budskab hugger Miki Dezaki i sten fra starten af sin dokumentarfilm. At besættelsestropper bruger lokale kvinder til sexarbejde, er et fænomen kendt fra mange krigssammenhænge. Det, der henvises til med begrebet «comfort women», er et system sat i værk af det japanske militær, da Japan i 1940’erne besatte store dele af Øst- og Sydøstasien, heriblandt Korea, Filippinerne, tidligere Fransk Indokina og dele af Kina.

Tavsheten brudt

Selvom de fleste af dem, der blev sat i arbejde som comfort women for de japanske soldater, for længst er døde, lever nogle af dem stadig, og det samme gør deres krav om anerkendelse og kompensation. Japan afviste i mange år overhovedet at tale om sagen og nægtede at noget sådant som et comfort women-system havde eksisteret. Mange af kvinderne forblev tavse det meste af deres liv; de skjulte deres fortid af frygt for, hvordan omgivelserne ville dømme dem. Siden 1990’erne er comfort women-sagen, og kravet om at Japan tager formelt ansvar for den, imidlertid . . .

Kjære leser.
For å lese videre, opprett ny fri leserkonto med din epost,
eller logg inn om du har gjort det tidligere.(klikk på glemt passord om du ikke har fått det på epost allerede).
Velg evt abonnement (69kr)

Nina Trige Andersen
Trige Andersen er frilansjournalist og historiker.

Du vil kanskje også like