Det liberale demokrati er skruet sådan sammen at hele ideen er selvdestruktiv

DEMOKRATI: Ifølge Adrian Pabst går vi i bund og grund rundt med en forkert opfattelse om det liberale demokrati.

Hans Henrik Fafner
Fafner er fast kritiker i Ny Tid. Bosatt i Tel Aviv.
Email: fafner4@yahoo.dk
Publisert: 31.08.2019
           The Demons of Liberal Democracy Forfatter
Forfatter: Adrian Pabst
Polity, Storbritannien

Demokratieter på retræte. I 1970’erne så mange demokratiet som menneskehedens håb ogfælles fremtid. Man levede stadig i efterkrigstidens tro på at væbnedekonflikter snart ville kunne skrives ind i historiebøgerne, og selv om denkolde krig stadig var en realitet, stod demokratiet som en garant for at allestridigheder ville blive bilagt.

Det varnaturligvis en illusion, som navnlig i de sidste årtier har bekræftet sig selv.Fremvoksende demokratier som Tyrkiet og Venezuela synes at gå den anden vejigen, og i Kina, som mange forventede ville tage det vestlige demokrati til sig,er man indtil videre havnet i en fusion af kommunistisk ideologi ogneo-liberalistisk økonomi. Heller ikke Vesten opfører sig som forventet. Gennemde sidste årtier har vi set en række tendenser, der opleves somantidemokratiske. I EU har man mødt Ungarn og Polen med løftede pegefingre;Alternative für Deutschland og Frankrigs Marine le Pen har totalitæreforbilleder; og der er god grund til at betvivle Donald Trumps demokratiskesindelag.

Problemet består til dels i, at vi ofte forstår demokrati som det liberale demokrati. Det er den model, de fleste mennesker hænger deres hat på, og det skyldes ifølge Adrian Pabst at vi i bund og grund går rundt med en forkert demokratiopfattelse. Pabst, som underviser i statskundskab ved University of Kent, forklarer i sin seneste bog, hvordan det er kørt af sporet, og det er både bekymrende og tankevækkende læsning. Hans diagnose stikker nemlig en hel del dybere end den sædvanlige bortforklaring, at demokratiets krise blot skyldes et forbigående knæfald for populismen.

Man får en stribe upersonlige værdier som global økonomisk
udveksling og top-down bureaukratisk regulering.

Den post-demokratiske markedsstat. Det liberale demokrati er nemlig skruet
… OBS. teksten fortsetter …


Kjære leser. NY TID trenger din støtte for å lage avisen. Derfor ber vi deg vennligst abonnere. Om du allerede gjør det, logg inn eller bare registrer deg som leser (inkluderer nyhetsbrev) for å lese mer gratis. (Du har allerede lest et par gratis artikler.)
Gratis prøve