Det levende bildet som erkjennelse

Bruk av fotografi og film i etnografisk øyemed er ikke noe nytt. Men levende bilder er mer enn bare underholdning og fortelling.

Steffen Moestrup
Email: moestrup@gmail.com
Publisert: 15.09.2016

 

Da antropologen Paolo Favero for nogle år siden lavede feltarbejde i Delhi, opdagede han noget interessant. Hver morgen drog han ud for at møde sine informanter og det miljø, der omgav informanterne. Favero studerede turisme og færdedes blandt både lokale, indiske turguides og backpackere fra rundt om i verden. En del af feltarbejdet var den dagligdags small talk, som Favero både lyttede til og også selv deltog i. På et tidspunkt, nærmest ved et tilfælde, begyndte Favero at tage fotografier, mens han gik rundt og smalltalkede. Han tog billeder af forskellige motiver, men mange af fotografierne mimede de billeder, som tusindvist af vesterlændinge før ham havde taget: gadelivet, farverne, klædedragter – hele menageriet, så at sige. Dette tænkte Favero ikke nærmere over, men det gjorde til gengæld de informanter, der omgav Favero. De pegede således på andre objekter, andre motiver, som kunne være interessante. «Hvorfor fotograferer du ikke den der bygning,» sagde de eksempelvis, mens de pegede på en bygning, der ikke var særlig «indisk» og derfor ikke specielt oplagt at fotografere som vesterlænding. Favero begyndte at lytte til informanternes fotoforslag, og dette tydeliggjorde, hvordan Faveros blik pludselig blev skubbet i nye retninger. Som vesterlændinge ser vi altid det samme. Vi lægger mærke til de samme ting og ønsker at fastfryse de samme øjeblikke. Det lokale menneske har et andet blik. Dette blev især synligt, da Favero begyndte at fotografere.

favero
Paolo Favero

Tre år senere er Favero tilbage i samme område. Denne gang for at optage en film. Han ser mange af de samme ting, og en af metoderne i filmen er da også at genskabe scener, som han oplevede tre år tidligere. Selvom noget er genkendeligt, er andet alligevel nyt. Materialet rummer da på en og samme tid noget velkendt og noget ukendt og ved at anvende filmmediet kan Favero tydeligvist mærke, at selve mediet er noget, der er med til at klargøre denne erkendelse og nok engang påvirke ikke bare blikket, men også de måder hvorpå der kan tænkes om det sete.

«Det bliver for alvor tydeligt, når vi ser på kameraet overfor andre medier. De levende billeder giver en adgang til verden, som teksten ikke kan rumme.»

Genvejen til andre sanser. Anvendelse af fotografi og film i etnografisk øjemed er bestemt ikke noget nyt. Kameraet er så velegnet til at indsamle mange af de objekter, som etnografien studerer, om det så gælder «døde» objekter såsom bygninger og redskaber eller mere levende objekter som menneskene, deres ageren og de relationer, der er iblandt dem. Kameraet som dokumentationsindsamler har således været særdeles udbredt siden etnografiens spæde start for godt 100 år siden.


… OBS. teksten fortsetter …


Kjære leser. NY TID trenger din støtte for å lage avisen. Derfor ber vi deg vennligst abonnere. Om du allerede gjør det, logg inn eller bare registrer deg som leser (inkluderer nyhetsbrev) for å lese mer gratis. (Du har allerede lest et par gratis artikler.)

Ny Tid i julegave

Legg igjen en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.