Nietzsche beskrev gjeldsforpliktelsen som rotfestet i en moralsk begrepsverden: skyld, samvittigheT og plikt. Foto: Wikipedia

Det forgjeldede menneske 

Å være forgjeldet er blitt vår tids måte å være menneske på.

Alexander Carnera
Carnera er frilansskribent, bosatt i København.
Email: ac.mpp@cbs.dk
Publisert: 01.08.2018
Du skylder! Om moralsk og økonomisk gæld
Forfatter: Mikkel Thorup
Klim, Danmark

Hvad er årsagen til at så mange mennesker afholder sig fra at ændre på samfundet, tænke kritisk og finde sammen i nye fællesskaber? Hvad er årsagen til at så mange lande i den såkaldt rige del af verden fører den samme nedskæringspolitik og samfundsmæssigt og menneskeligt er kommet til at ligne hinanden i uhørt grad? 

Svaret på disse to spørgsmål kan føres tilbage til det samme: økonomisk gæld. Den lave vækst de seneste mange år har fået politikere til at ville «redde» samfundsøkonomien gennem kredit, boliglån og gældssætning. Mens man tidligere skulle gøre en indsats for at optage lån, skal man i dag gøre en bevidst anstrengelse for ikke at skylde: «Gæld og gældssætning er en social nødvendighed for så godt som alle.» Gæld har forstærket markedet som guddom, samtidig med at den netop stjæler vores liv.

Din skyld!

Grundfortællingen i medier og blandt politikere om gæld og gældskrise handler om kortsigtet uansvarligt forbrug: Du har levet over evne, orgiet er slut, nu kommer regningen, betal! Ikke et ord om spekulativ gæld, at krisens årsag ofte hverken er privat eller offentlig gæld, at grådighed ikke er den rigtige forklaring på hvorfor de fleste mennesker gør det de gør. 

Om det er mikrolån i Bangladesh der slavebinder kvinder eller start-up-projekter for webdesignere i København – logikken er den samme.

Ved at skrive gældens kulturhistorie gør Mikkel Thorup det i uhyggelig grad tydeligt hvorfor en økonomisk tankegang de sidste især 30 år er kommet til at gennemsyre hele det politiske klima og den menneskelige tilværelse i alle kroge. Han viser hvordan økonomien gennem gælden lykkes med at kolonisere hele vores liv. At dens succeshistorie beror på en sammenblanding af økonomi og moral, på hykleri og moralsk forurettelse: På den ene side opfordres der til låntagning og øget forbrug, på den anden side er man jaget vildt hvis man ikke kan betale sin gæld selv, skyldig som man er i sin overflod. Finanskrisen og markedsstyring af samfundets institutioner ses ikke som selve årsagen til problemet, men bare en anledning til øget gældsstyring.

Gjeldens former

Gælden findes i mange former, som moralsk gæld, gæld blandt venner, mellem forældre og børn, gæld til samfundet, til Gud. Mens moralsk gæld er ubetalelig, er økonomisk gæld netop noget der afsluttes med tilbagebetaling. Men de to fletter sig ind i hinanden. Nietzsche beskrev gældsforpligtelsen som rodfæstet i en moralsk begrebsverden af «skyld», «samvittighed» og «pligt». Det afgørende er følelsen af skyld som han opsporer i kontraktforholdet mellem kreditor og debitor. I dag siger vi: Kredit er godt, gæld er skamfuldt. Det er denne sammenblanding af moral og økonomi der kaster et slør udover hele gældsspørgsmålet. På den ene side udskammer man den individuelle forbruger der lever over evne, på den anden side er det den økonomiske gældsform der i dag koloniserer de andre skyldrelationer. 


… OBS. teksten fortsetter …


Kjære leser. NY TID trenger din støtte for å lage avisen. Derfor ber vi deg vennligst abonnere. Om du allerede gjør det, logg inn eller bare registrer deg som leser (inkluderer nyhetsbrev) for å lese mer gratis. (Du har allerede lest et par gratis artikler.)


Gratis prøve
Kommentarer