Det forgjeldede menneske 

Å være forgjeldet er blitt vår tids måte å være menneske på.

Nietzsche beskrev gjeldsforpliktelsen som rotfestet i en moralsk begrepsverden: skyld, samvittigheT og plikt. Foto: Wikipedia
Alexander Carnera
Carnera er frilansskribent, bosatt i København.

Du skylder! Om moralsk og økonomisk gæld

Mikkel Thorup

Klim

Danmark

Hvad er årsagen til at så mange mennesker afholder sig fra at ændre på samfundet, tænke kritisk og finde sammen i nye fællesskaber? Hvad er årsagen til at så mange lande i den såkaldt rige del af verden fører den samme nedskæringspolitik og samfundsmæssigt og menneskeligt er kommet til at ligne hinanden i uhørt grad? 

Svaret på disse to spørgsmål kan føres tilbage til det samme: økonomisk gæld. Den lave vækst de seneste mange år har fået politikere til at ville «redde» samfundsøkonomien gennem kredit, boliglån og gældssætning. Mens man tidligere skulle gøre en indsats for at optage lån, skal man i dag gøre en bevidst anstrengelse for ikke at skylde: «Gæld og gældssætning er en social nødvendighed for så godt som alle.» Gæld har forstærket markedet som guddom, samtidig med at den netop stjæler vores liv.

Din skyld!

Grundfortællingen i medier og blandt politikere om gæld og gældskrise handler om kortsigtet uansvarligt forbrug: Du har levet over evne, orgiet er slut, nu kommer regningen, betal! Ikke et ord om spekulativ gæld, at krisens årsag ofte hverken er privat eller offentlig gæld, at grådighed ikke er den rigtige forklaring på hvorfor de fleste mennesker gør det de gør. 

Om det er mikrolån i Bangladesh der slavebinder kvinder eller start-up-projekter for webdesignere i København – logikken er den samme.

Ved at skrive gældens kulturhistorie gør Mikkel Thorup det i uhyggelig grad tydeligt hvorfor en økonomisk tankegang de sidste især 30 år er kommet til at gennemsyre hele det politiske klima og den menneskelige tilværelse i alle kroge. Han viser hvordan økonomien gennem gælden lykkes med at kolonisere hele vores liv. At dens succeshistorie beror på en sammenblanding af økonomi og moral, på hykleri og moralsk forurettelse: På den ene side opfordres der til låntagning og øget forbrug, på den anden side er man jaget vildt hvis man ikke kan betale sin gæld selv, skyldig som man er i sin overflod. Finanskrisen og markedsstyring af samfundets institutioner ses ikke som selve årsagen til problemet, men bare en anledning til øget gældsstyring.

Gjeldens former

Gælden findes i mange former, som moralsk gæld, gæld blandt venner, mellem forældre og børn, gæld til samfundet, til Gud. Mens moralsk gæld er ubetalelig, er økonomisk gæld netop noget der afsluttes med tilbagebetaling. Men de to fletter sig ind i hinanden. Nietzsche beskrev gældsforpligtelsen som rodfæstet i en moralsk begrebsverden af «skyld», «samvittighed» og «pligt». Det afgørende er følelsen af skyld som han opsporer i kontraktforholdet mellem kreditor og debitor. I dag siger vi: Kredit er godt, gæld er skamfuldt. Det er denne sammenblanding af moral og økonomi der kaster et slør udover hele gældsspørgsmålet. På den ene side udskammer man den individuelle forbruger der lever over evne, på den anden side er det den økonomiske gældsform der i dag koloniserer de andre skyldrelationer. 

Her møder vi gældens strukturelle problem, som forties af politikere og meningsdannere: at gæld er et magtmiddel til arbejdssamfundet, og at gælden dermed støber et menneskesyn og en livsform der lægger beslag på hele vores tilværelse. Gæld er en måde at holde folk i gang på. Gælden styrer dit liv, du er hoppet på et tog der bare kører, der er ikke tid til at hoppe af, og det er din egen skyld. Gælden forbereder for eksempel den studerende på et liv hvor der ikke er tid til at stoppe op og tænke, skifte studie, tage sabbatår, altså: Der er kun et liv som forbruger. Hvis uddannelse engang skulle bane vejen for opdragelse til selvstændighed, er det i dag med fokus på erhvervs-
liv og jobstyring en disciplineringskultur for konsumøkonomi.

Gjeldsmenneskets globalisering

Vi formes til gældsmenneske akkurat som vi formes til arbejdsmenneske, familiemenneske, trosmenneske et cetera. Den franske filosof Gilles Deleuze forudså allerede i sin kontrolanalyse fra 1980’erne gældsmennesket som det subjekt der løber på tværs af alle institutioner, men hvad han ikke forudså, skriver Thorup, var at gældens subjektivering ville udstrække sig til verdens fattige. Banker og politikere har gjort gæld (optagelse af lån) til drivkraft for udvikling og ændret vores fokus på arbejde ved at beskrive frisættelsen af menneskets potentiale i rent økonomiske termer. Enhver opfattes som en ressource, også den fattige. Man indhyller økonomisk investering og finansiering i positive termer om arbejdsskabelse fremfor arbejdskraft, entreprenør fremfor medarbejder. Mennesket skal gøres lig kapital. 

Du har nå lest 4 frie artikler denne måned.

Logg inn (krever online abonnement, 69kr) for å lese videre.

DEL

Legg igjen et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.