Depresjon for revolusjon

Kunsten kan slå sprekker i kulturen og bidra til å snu samtidens depresjonstilstand. 

Niels Johan Juhl-Nielsen
Juhl-Nielsen er bosatt i København.

En fremtid uden fremtid

Mikkel Krause Frantzen

Informations Forlag

Danmark

Ingen dagsorden i verden synes væsentligere end klimaet. For trods videnskabens vedvarende advarsler, trods FN’s 17 verdensmål, trods Paris-aftalen og trods mange nationale og lokale initiativer der søger at vende udviklingen, så styrer vi fortsat mod temperaturstigninger der vil være en trussel mod civilisationen. Fænomenet kender vi kun alt for godt: Vi handler ikke i overensstemmelse med informationer der er til rådighed – i tide. Til forskel fra når vi møder fænomenet i det personlige liv, hvor konsekvenserne kan vise sig alvorlige nok for den enkelte, så er vi med de globale klimaforandringer afhængige af et verdenssamfund der med alle sine forgreninger af beslutningsplatforme træder i karakter og træffer radikale beslutninger på vegne af kommende generationer, ja, på vegne af civilisationen. Endnu er det højst uvist om det vil ske – i tide.

Lad bilen stå!

Et gammelt ordsprog siger at vi ligger som vi har redt. Med den økonomiske globalisering har økonomien siden 1968, og nyliberalismen og dens kulmination i finanskrisen i 2007, bevæget sig i en retning hvor problemerne i verdensøkonomien dagligt er til skue. Systemkrise er i dag den rette diagnose på verdens tilstand. Den tjekkiske økonom Tomas Sedlacek, der har været økonomisk rådgiver for den tidligere tjekkiske præsident Václav Havel og Tsjekkias finansminister, udtrykker billedligt sit forhold til økonomien således: «Hvis økonomien var en bil, skulle man slet ikke sætte sig ind i bilen.»

Kreativitet utgjør ikke lenger en kilde til protest, men til profitt.

Verdensøkonomien dominerer de politiske beslutninger i et politisk landskab der ikke har fokus rettet mod nødvendige langsigtede beslutninger, men mod kortsigtede, markedsorienterede og nationalegoistiske interesser. I bogen En fremtid uden fremtid har Mikkel Krause Frantzen sat fokus på «depression som politisk problem og kunstens alternative fortællinger» og leverer en «kulturkritisk samfundsdiagnose», som forfatteren selv kalder det.

Samfund med tungsind

Gældskrisen, evig stræben efter individuel lykke og selvoptimering samt et konkurrencestyret arbejdsmarked har bidraget til en udbredt depression, nu også som et politisk problem. Her skal selv staten fungere på markedets præmisser – som konkurrencestat.

Anderledes var billedet ved gennemførelsen af industrialiseringen. Med en voksende international arbejderklasse udgjorde visionen om en verdensrevolution og opbygningen af socialismen et fremtidsbillede af et kommende – og tilkæmpet – samfund. Efter sovjetstatens kollaps i 1991 og socialdemokratismens og kooperationens fald for forbrugersamfundets mammon, blev venstrefløjen udfordret ved reformulering af en ny vision, nu tilføjet konsekvenser af kapitalismens virke på naturgrundlaget – blandt andet klimaudfordringen og truslen mod biodiversiteten – med nye udfordringer til en forståelse af hvor verdenssamfundet og nationalstaten bevæger sig hen. Og ikke mindst, hvor en højrefløjs populisme – og det der er værre -– har fået tag i vælgerbefolkningen.

Økonomien som naturtilstand

Et liv i meningsløst forbrug for den såkaldt almindelige befolkning, og en samfundsmæssig depression udtrykt i en handlingens impotens –dét er resultatet af en kolonisering af forestillingskraften. Ikke blot er forestillingskraften blevet integreret i den kapitalistiske produktionsmåde, hvor kreativitet ikke længere udgør en kilde til protest, men til profit; i den nye virkelighed under neoliberalismen er mennesket blevet forvandlet til kreativt, entreprenant, selvrealiserend væsen der ikke søger distance til det omkringliggende samfund, men i stedet søger nærheden, men nu som humankapital der hele tiden helst skal være på vej til at etablere små, lønsomme virksomheder.

Til forskel fra tidligere tider udstødes du ikke direkte af samfundet. Tværtimod efterspørges din kreative selvstændighed som entreprenør vedvarende og insisterende. Derved udtømmes du ved de nye krav om 24/7 at skulle producere, med overhængende risiko for stress, udbrændthed og det der er værre – i depression.

Med det ene sociale eller såkaldt socialistiske eksperiments fald efter det andet, fremtræder økonomien mere og mere som en naturtilstand, hvor det er naturen der fremstår som den variable størrelse. Professor Francis Fukuyamas beskrev det, efter Sovjetstatens fald, med tesen om historiens afslutning.

Kunstens bevegelseskraft

Hvor finder vi de helende kræfter? Frantzen beskriver hvorledes mennesket stresses, parallelt til hvorledes naturen presses, som en konsekvens af kapitalismens krav om vedvarende økonomisk vækst. Under sådanne omstændigheder kan kunstens opgave for den enkelte være at bidrage til at udvikle rum til kritisk refleksion. Ja, i det menneskelige møde kan samtalen vise sig større og anderledes værdifuld end diamanten, som Goethe skrev. 

Har man ikke kjent til frihet, til lyset, fortviles man ikke over ufrihet og mørket.

Har man ikke kendt til frihed, til lyset, fortvivles man ikke over ufrihed og mørket. Frantzen omtaler Lars von Triers film Melancholia, danske Theis Ørntofts digte samt franske Houellebecqs universer som eksempler på kunstneriske beskrivelser af depressionskulturen. Med sådanne kunstværker kan sprækker i kulturen opstå, ind til en forståelse af nogle større sammenhænge og dermed til en mulig forestillingskraft der kan resultere i depressionskulturens negation. 

I sin nye bog mere end antyder Frantzen at hvad der må til, er udviklingen af nye forpligtende fællesskaber – levefællesskaber med en ny økonomi og livsunderstøttende systemer som vand, elektricitet, sanitet – og en ny helhedsforståelse. Med inspiration fra blandt andet ecovillage-bevægelsen, permakultur og Transition Networks for at bygge en ny verden, kan en sådan bevægelse ses under udvikling – en modkultur til mainstreamkulturen. 

Vil udviklingen af en ny social forestillingskraft, udviklet gennem eksperimenter i mange typer af forpligtende fællesskaber og i sociale bevægelser, kunne bidrage til at transformere depression hos den enkelte til et revolutionært potentiale for samfundsudviklingen, ja, for civilisationen?

DEL

Legg igjen et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.