Den skumle dal på USA’s vestkyst


TECH-ARBEJDER: Anna Wiener lod sig lokke af Silicon Valleys fremtidsløfter og forsøgte at undertrykke sine modstandsimpulser, indtil det hele en dag blev for meningsløst.

Nina Trige Andersen
Trige Andersen er frilansjournalist og historiker.
Email: nina.trige.andersen@gmail.com
Publisert: 18. juli 2020
       
Uncanny Valley. A Memoir

Enhver, der skal søge visum for at komme ind i USA – eller kender nogen, der skal – ved, at de amerikanske myndigheder har fuld adgang til alle ansøgerens elektroniske spor. Inklusive private samtaler på for eksempel messenger. Det er kun en art sarkastisk høflighed, når myndighederne beder om adgang til ens profiler på sociale medier. Den adgang har de allerede, og bruger den, hvis det passer dem.

Gudstilstanden er den indstilling, hvori en arbejder i techindustrien har adgang til alt, hvad du selv har adgang til på din skærm. Vi ved det godt – nu efter adskillige afsløringer af, hvad stater og virksomheder ved om os – altså at den findes, men måske ikke lige, at techindustrien kalder den «gudstilstanden». Men hvorfor ikke, det er på sin vis en oplagt nihilistisk spot fra en industri, der måske nok opererer i skyen, men i den grad er profan.

En svigefuld redningsplanke

Anna Wiener var en frustreret forlagsarbejder i New York, der på trods af uddannelsesmeritter og jobanciennitet stadig besvarede andres telefoner og bryggede kaffe i en selvædende industri. Kulturelt snobberi og 20. århundrede-autoritære ledelsesstrukturer kunne ikke skjule at Titanic var på vej ned, og Wiener ville af. En start-up, der påstod at være optaget af bøger til folket, blev hendes første svigefulde redningsplanke.

Efter en kort, men skæbnesvanger første affære med techindustrien landede hun i Silicon Valley i San Francisco, langt fra sine modkulturelle venner og frit svævende i en verden, der var hende både inderligt fremmed og uimodståeligt lokkende. Fuld af selvsikre millennials med millioner af investeringskapital i ryggen. Modsat den verden, hun kom fra, hvor beviselige færdigheder ikke var nogen garanti for at blive belønnet for sin arbejdsindsats, var Silicon Valley et sted, hvor beviselige færdigheder slet ikke var nødvendige for at stige i graderne med raketfart.

Fra den gamle økonomi med dens trættende velkendte undertrykkelses- og udbytningsmekanismer, til fremtidens techøkonomi med dens utopiske fantasier
og  lavtærskel- svingdørspolitik.

Uncanny Valley. A Memoir er Anna Wieners tidsportræt af 2010’erne, skrevet som bekendelseslitterær analyse af den socialitet, urbane kultur og politiske økonomi, der voksede frem med og fodrede techindustrien i de år, hvor de fleste af os blev lænket til onlinetilværelsen. Det er på en gang generationsportræt, kapitalismekritik, gentrificeringsanalyse og psykologisk opdagelsesrejse. Bogen er misantropisk håbefuld i sine karakteristikker af de individer, hvis man kan kalde dem det, som befolker og forsøger at tage magten over den nye fremtid – hvor afhængighed fremskrives som noget positivt, og hvor produktivitet er et mål i sig selv, uanset hvad der produceres.

Selv-debriefing

Forfatteren går lige så skånselsløst og samtidig empatisk til sin egen meddelagtighed i den samfundsomvæltning, hun længe forsøger at tro på kan bringe noget godt med sig, som til de mennesker hun møder i og omkring virksomheder, der producerer software til dataanalyse og platforme til deling af – ja, af hvadsomhelst – virksomheder, der producerer applikationer, der genopfinder ældgamle praksisser og produkter i skyen. De som skaber nye services, som ingen vidste, de havde brug for, men pludselig ikke kan leve uden.

Anna Wieners evne til at observere, analysere og berette er enestående, og fantastisk underholdende. Jeg sad flere gange og grinede højt under læsningen. På den måde var det at nå til vejs ende i hendes fortælling både trist og lettende – lettende, fordi det miljø, Wiener beskriver, er noget af en prøvelse at stifte så nærgående bekendtskab med. Også for Wiener selv. Det at behandle sine erfaringer i litterær form har tydeligvis været en nødvendig debriefing for at hun kunde komme ud på den anden side af techindustrien med forstanden og selvrespekten i behold.

Steve Jobs Motto. Foto: Pixabay
Steve Jobs Motto. Foto: Pixabay

På alle måder et mareridt

«Det var begyndelsen på enhjørningenes æra», som Wiener beskriver de tidlige 2010’ere, hvor hun hoppede skib – fra den gamle økonomi med dens trættende velkendte undertrykkelses- og udbytningsmekanismer, til fremtidens techøkonomi med dens utopiske fantasier og lavtærskel-svingdørspolitik. Og, viser det sig, dens skruppelløse tilgang til, hvad teknologien kan bruges til. Af både virksomheder og af stater og deres efterretningstjenester.

Da Edward Snowdens læk satte National Security Agency-skandalen i gang verden over, var det noget, man larmende undlod at tale om i den del af techindustrien, Wiener befandt sig i. Selv bed hun sig mest mærke i den detalje, at NSA-ansatte havde brugt gudstilstanden til at spionere på ægtefæller, kolleger, venner og familiemedlemmer.

«Det var på alle måder et mareridt. Men det var ikke vanskeligt at forestille sig», skriver Anna Wiener, der på dette tidspunkt kun alt for godt vidste, hvad den techindustri, hun havde gjort sig økonomisk, socialt og følelsesmæssigt afhængig af, bedrev. Dessuden hvad andre aktører kunne bedrive med den software, der strømmede ud af den skumle dal på USA’s vestkyst.

I New York, skriver Wiener, havde hun aldrig tænkt over, at der var mennesker bag internettet. I San Francisco var dette faktum umuligt at glemme. Uncanny Valley er et inciterende (selv)portræt af disse mennesker – som individer og som kollektivt fænomen – og af den verden, de skabte mellem hinanden og omkring sig. Et portræt, der også viser, hvor ofte disse mennesker kommer i tvivl om, hvad de har gang i, og hvor overraskende ofte de ikke gør, eller aktivt vælger at ignorere deres følelse af, at det her, det er ikke helt godt.