Den falske flyktningen


Teatermannen Kristian Husted går undercover som flyktning, men får dessverre for lite ut av forvandlingen. 

Fast bidragsyter til NY TID.
Email: moestrup@gmail.com
Publisert: 2018-05-02
Vahid
Forfatter: Kristian Husted
Lindhardt og Ringhof, Danmark

Vi kender kun billederne alt for godt. Af flygtninge i overlæssede, interimistiske både, der forsøger at krydse Middelhavet. Eller vandrende op gennem Europas vejnet. Trætte, slidte kroppe. Nogle på kanten af livet.

Teatermanden Kristian Husted har i værket Vahid sat sig for at gennemleve situationen på egen krop. Iklædt identitet som en iransk forfatter ved navn Vahid Evazi påtager Husted sig rollen som flygtning på vej mod en bedre fremtid i Europa.

Splittelse. Vi slår følge med Vahid, da han står i køen i Morialejren på Lesbos. Herfra går rejsen nordpå op gennem Grækenland, Balkan, Østrig og Tyskland for til slut af lande i Sandholmlejren i Danmark, hvor en stor del af bogen faktisk foregår. Selve rejsen er dog ikke problemfri. Det værste er måske det uaflæselige. At man ikke ved, hvem der vil en godt, og hvem der vil en ondt. Flygtningekrisen har skabt en veritabel industri for fuskere, der sælger falske papirer og billetter til busser, der ikke findes. Mafiaen har sat sig på dele af denne industri, og de mest vederstyggelige eksistenser giver sig ud for at være nødhjælpsarbejdere for så at kidnappe især kvinder, tvinge dem ud i prostitution eller sælge deres organer. Det er en aldeles grum verden, der springer til live for os på disse sider.

De mest vederstyggelige eksistenser giver sig ud for at være nødhjælps-arbejdere.

[ihc-hide-content ihc_mb_type=”show” ihc_mb_who=”1,2,4,7,9,10,11,12,13″ ihc_mb_template=”1″ ]

Meget af bogens første halvdel går dog med til at stå i kø og afvente, mens sulten tager til og desperationen vokser. Vahid skal sammen med de tusindvis af andre flygtninge stå i timevis og hele tiden opleve usikkerheden og uroen. Bliver han sendt tilbage, eller får han lov at slippe igennem? Og da Vahid samtidig er teatermanden Husted, skal han også kunne rumme den mulige afsløring. For hvad vil der ske, hvis det græske politi finder ud af, at han blot er en falsk flygtning? Denne splittelse er udført på effen vis, da Husted skiftevis skriver i første person (altså som Husted) og i tredje person som Vahid. Det giver teksten en fin dynamik, når man eksempelvist hører om uenigheden: «Vi er kommet i en modsætningsforhold, Vahid og jeg. Jeg er bange, og Vahid er utålmodig. Han vil skynde sig, have bussen til at sætte farten op, så han kan nå frem, inden Tyskland begynder at sende folk retur. Jeg vil stå af, sænke farten, bakke …

Abonnement halvår kr 450

Kjære leser. Du har allerede lest månedens 4 frie artikler. Hva med å støtte NY TID ved å tegne et løpende online abonnement for fri tilgang til alle artiklene?


Legg igjen et innlegg

(Vi bruker Akismet for å redusere spam.)