Den andre versjonen

Nettet vrimler av alternativer til de etablerte medienes utgave av sannheten. 

Steffen Moestrup
Moestrup er mediekritiker og for tiden ph. d.-student i Berkeley.

Nettet har ifølge nogle medieforskere muliggjort en større mangfoldighed i mediebilledet. I dag kan vi alle være et medie. Oprette en Twitter-konto, selektere i informationer, optage en scene, videreformidle et stykke virkelighed, sådan som vi mener, at den bør forstås og udlægges. Men udover de individuelle medier har vi i nyere tid også set en fremvækst af mere institutionaliserede medier, der prøver at give deres bud på virkeligheden og en nyhedsformidling af den. Nogle kalder dem for græsrodsmedier, andre for anti-mainstream eller alternative stemmer. Fælles for dem alle er, at de prøver at være et alternativt til noget eksisterende og derved opponere mod det tilstedeværende. Hensigten er altid at tilbyde et modtræk og en anden version af det fortalte end den, som de – i al fald oftest mere etablerede – medier har fortalt. I denne måneds netkritik ser vi nærmere på tre alternative stemmer af vidt forskellig karakter.

Screen Shot 2016-05-11 at 13.03.42Press TV. Et modtræk til de vestlige medier er Press TV. Navnet er jo temmelig neutralt, men ejerskabet kan let spores. Press TV er således finansieret af den iranske stat, og er tydeligvis sat i verden for at skabe et modtræk til vestlige mediers fremstilling af især situationen i Mellemøsten og emner som terrorisme og militarisme.

Et sigende eksempel er de ti minutters dokumentarer, som Press TV producerer. En af dem hedder Double Standard on Terrorism, og det interessante ved den er, hvordan man bliver mindet om sine egne fordomme og forudindtagethed, uagtet af hvordan man ellers står politisk. Eksempelvis kunne jeg ikke undgå at studse en anelse, da fænomenet terrorangreb nævnes første gang i videoen og eksemplet så ikke kommer fra New York, London eller Paris, men derimod fra Mellemøsten. Man er så vant til at høre om terror i forbindelse med europæiske storbyer, at man nærmest bliver overrasket, når historien og vinklingen er en anden. Det er ret tankevækkende. Og dette er netop den primære pointe i dokumentaren: at terror ikke (kun) er en metode, der anvendes af muslimer mod kristne; at terror finder sted overalt i verden, men de vestlige medier ifølge Press TV giver kun dækning til de angreb, der involverer deres egne nationer. Dokumentaren nævner blandt andet hvor lidt vestlige medier har dækket de mange angreb mod sjiamuslimer i Nigeria, hvor terroren udføres af Boko Haram.

Derudover rettes en kritik mod vestlige mediers tilbøjelighed til at sætte lighedstegn mellem terror og islam, og derved tage en hel religion som gidsel og skubbe til mængden af hate crimes. I England alene blev der således begået mere end 115 hate crimes i ugen efter Paris-angrebet, fortæller Press TV.

Kan man så stole på Press TV? Tjah, et hurtigt svar kunne være: Kan man stole på nogen medier? Når vi ser en dokumentar som Double Standard on Terrorism, der helt klart har sine kvaliteter, kan vi jo se, hvordan vi ikke kan undgå at have en vis partiskhed, også i den journalistiske dækning. Spørgsmålet er, om balancen bliver for skæv i den modsatte retning, når det gælder Press TV. De er flere gange blevet stærkt kritiseret for at misbruge kilder og blot gå regeringens ærinde, ja, flere kritikere kalder det en ren propagandakanal, der blot videregiver konspirationsteorier. Tag selv et kig. Materialet er derude.

10 minutes: Western Media, Double Standard on Terrorism,
9 minuter

Stopfake.org. Stopfake kan vel egentlig bedst karakteriseres som et faktatjek-website, altså et website der søger at granske andre mediers historier og tjekke om de rent faktuelt holder stik. Hjemmesiden er startet af nogle ukrainske journaliststuderende, og hensigten er ganske klar: Man ønsker at agere mod-fortælling til de beretninger om Ukraine, som kommer fra især de officielle, russiske – og vel og mærke russisk statsejede – nyhedskanaler. En del af faktatjekket på hjemmesiden rettes imod andre nyhedskanaler, eksempelvist britiske BBC, men langt størstedelen af modoffensiven er fokuseret mod de russiske kanaler såsom Channel One.

Stopfake.org benytter sig ifølge de finske forskere Irina Khaldarova og Mervi Pantti af forskellige værktøjer for at underminere de nyhedshistorier, som de finder faktuelt forkerte, misvisende eller direkte propaganderende. En måde er rent logisk at prøve at udstille «modstanderens» argumentation og blandt andet synliggøre inkonsekvens og selvmodsigelser. En anden teknik går på at bevise manipulation i de russiske mediers dokumentation. Dette sker især, når det gælder den visuelle dokumentation. Et sigende eksempel er en nyhedshistorie bragt af russiske Channel One, der indeholdt et billede af en grøft fyldt med lig, som den russiske reporter påstod var civile, der er blevet dræbt af den ukrainske hær. Stopfake-redaktionen fandt frem til det originale foto, der viser en russisk soldat, der står ved en massegrav med civile under Tjetjenien-konflikten i midten af 90’erne. På det foto, som Channel One anvendte i nyhedsudsendelse, er soldatet redigeret ud, sådan at man lettere kunne påstå, at billedet stammer fra vor tids Ukraine.

www.stopfake.org

Deep Dish TV. Amerikanske Deep Dish TV har eksisteret siden 1986, og således længe før internettet for alvor brød igennem. Flere af deres produktioner af da også spillefilmlængde-dokumentarfilm, som man skal købe sig adgang til, men på nettet findes også en del materiale, man kan se kvit og frit. Visonen hos Deep Dish er at komme med en alternativ stemme i det amerikanske medielandskab, og dække emner, der normalt overses af de kommercielle kanaler. På Vimeo-siden hos Deep Dish TV kan flere af deres kortere produktioner og enkelte af fuldlængde-filmene tilgås. Det gælder eksempelvist de meget løst producerede interview/monologer med blandt andre Joel Kovel, der taler om nødvendigheden af en Israel-kritik og med den tjekkiske kunstner og aktivist Libor von Schönau, der diskuterer kunstens mulighed i en tid, hvor individers frihed begrænses blandt andet i cybersikkerhedens navn. Det er på ingen måder velpolerede produktioner, men nogen gange er det bare vigtigere, at en person har et kamera med og optager hvad et andet menneske har på hjerte. Det er tilfældet i disse små videoer.

Udover filmproduktioner gennemfører Deep Dish også en række aktivistiske aktioner. For øjeblikket kører de eksempelvis det aktivistiske dokumentarfilmprojekt Between the Walls, hvor man søger at dokumentere forholdene ved den amerikansk-mexicanske grænse.

Endelig er Deep Dish også en god ressource, hvis man vil have et overblik over nogle af verdens «community media», altså medier der agerer modpol til de etablerede og oftest drives non-profit af græsrødder og foreninger.

Deep Dish TV 

Beyond the Wall

Waves of Change

---
DEL