Vestens ledere vidste det – dybest set – udmærket. At en dag ville Kina indtage verdensscenen og sætte spørgsmålstegn ved magten i verden. Kinas udvikling har ikke truet omverdenen med krudt og kugler og det der er værre. Nej, fra en anden civilisation end den vestlige var tilgangen hos «Riget i Midten» til erobringen af verdensherredømmet anderledes. Begunstiget af Verdenshandelsorganisationens regler for et såkaldt udviklingsland og med effektive produktionsmetoder og billig arbejdskraft uden skelen til arbejdsmiljøregler arbejdede en nation med over en milliard mennesker sig vedholdende op og ud af skyggen – til at blive en interessant samarbejdspartner i den økonomiske globalisering – orkestreret efter «Washington Consensus».
Ikke blot var
Kina interessant for Vesten som arnested for billig arbejdskraft til
understøtning af vårt behov for vedvarende materiel og økonomisk
vækst. Kina fremstod yderligere med et velsmur . . .
For å lese videre, opprett ny fri leserkonto med din epost,
eller logg inn om du har gjort det tidligere.(klikk på glemt passord om du ikke har fått det på epost allerede).
Velg evt abonnement (69kr)
