Den 6. masseudryddelse

KINA: Hvordan vågner vi op til en verden med Kina som hersker?

Niels Johan Juhl-Nielsen
Juhl-Nielsen er bosatt i København.
Email: nielsjohan@gmail.com
Publisert: 02.05.2019
Den store techrevolution – sådan former Kina vores fremtid Forfatter
Forfatter: Christina Boutrup
People’s Press, Danmark

Vestens ledere vidste det – dybest set – udmærket. At en dag ville Kina indtage verdensscenen og sætte spørgsmålstegn ved magten i verden. Kinas udvikling har ikke truet omverdenen med krudt og kugler og det der er værre. Nej, fra en anden civilisation end den vestlige var tilgangen hos «Riget i Midten» til erobringen af verdensherredømmet anderledes. Begunstiget af Verdenshandelsorganisationens regler for et såkaldt udviklingsland og med effektive produktionsmetoder og billig arbejdskraft uden skelen til arbejdsmiljøregler arbejdede en nation med over en milliard mennesker sig vedholdende op og ud af skyggen – til at blive en interessant samarbejdspartner i den økonomiske globalisering – orkestreret efter «Washington Consensus».

Ikke blot var Kina interessant for Vesten som arnested for billig arbejdskraft til understøtning af vårt behov for vedvarende materiel og økonomisk vækst. Kina fremstod yderligere med et velsmurt produktionsapparat. Ud af Kina kunne «Riget i Midten» også tilbyde Vesten etablering og udbygning af samfundsvigtig infrastruktur med produktionstider, som var ukendte på den vestlige halvkugle.

Med en historie fra en anden tidsregning og med en selvforståelse af, at have en særlig opgave har Kina under ufattelige folkelige lidelser og trods indre modsætninger og enorme miljøproblemer udviklet sig til en verdensmagt, som nu ikke længere lader sig ignorere som en potentiel ny supermagt.

Teknologi

Mange virksomheder i USA og Europa har måttet bukke under fordi den teknologiske udvikling i Kina har vist dem baghjul. Det er sket i første række for produktionsvirksomheder. Den næste bølge vil omfatte de databaserede virksomheder. Kineserne har afprøvet og udviklet nye innovative digitale forretningsmodeller på verdens største hjemmemarked og står klar til at udkonkurrere Vestens virksomheder.

Hertil kommer, at kineserne sætter deres ekspansion ind i en storpolitisk ramme, hvor klimaudfordringen indtager en dominerende plads. Derfor bærer Christina Boutrups bog Den store techevolution også undertitlen Sådan former Kina vores fremtid.

I Vesten har vi været så navlebeskuende på egne teknologiske og forretningsmæssige innovationer som de amerikanske ikoner Google, Facebook, Amazon, Uber, Tesla og Apple, at vi slet ikke har haft den fornødne opmærksomhed på, hvad der var det samlede strategiske indhold i kinesernes Alibaba, Tencent og Baidu med WeChat (social medieplatform) og med frontfigurer som Jack Ma, Richard Liu (JD.com) og Ren Zhengfei (Huawei).

Med sin Made in China 2025-plan er Kina i gang med at automatisere verdens største produktionsapparat og kontrollerer verdens største mængder data i meget få internetvirksomheder med globale ambitioner. Med kunstig intelligens har Kina uden blokeringer fra etiske debatter udviklet avancerede løsninger vedrørende ansigtsgenkendelse, dronelevering og selvkørende biler. Kopi-Kina er historie, og optagelsen i WTO i 2001 er foreløbig endt ud i, at «Vesten har mere brug for Kina end omvendt».

Et valg mellem en overvågning i et Kina-design og i et vestligt design er måske som et valg mellem pest og kolera.

Vesten finder det kinesiske marked «fragmenteret, komplekst og dynamisk», og risikoen ved at investere i Kina er stor. Men risikoen ved at blive hjemme kan vise sig endnu større, hævder Christina Boutrup.

Heroverfor så går kineserne stadigt på opdagelse i Vesten efter at lære nyt inden for innovation, design og produktionsmetoder og ikke mindst hvad angår «bløde værdier». Det sås blandt andet på Nordic Edge Expo 2018 i Stavanger med vægt på Smart Cities.  – At tage ansvar, samarbejde og tænke på tværs er kvaliteter i produktionen, som kineserne nå har blik for skal inkluderes, hvis de skal nå nye højder og udvikle og udtænke produkter, koncepter og services også i fremtiden.

Styringen

Hvor vi i Vesten mere og mere har ladet markedet dominere og være primat i de politiske beslutninger, så er det i Kina den politiske ledelse der svinger taktstokken. Også hvad angår markedet. Fra et vestligt markedssynspunkt er det derfor beklageligt, at der i Kina vælges kinesiske leverandører inden for vareproduktion – ud fra en politisk motivation.

Når det gælder «mennesket i samfundet», så har afsløringerne af Facebooks og Cambridge Analyticas metoder for ikke at tale om Edward Snowdens afsløringer vist, at mens styringen er åbenlys politisk i Kina, så fungerer styringsmanipulationerne i Vesten mere i det skjulte. Så et valg mellem en overvågning i et Kina-design og i et vestligt design er måske som et valg mellem pest og kolera. Vil det i den forbindelse være rimeligt at hævde, at der dog i det mindste i EU fortsat er en stemme, der forsøger at holde den demokratiske fane højt?

Åndelig opvågning?

Masseødelæggelsesvåben, global opvarmning som følge af kapitalismens indbyggede imperativ om vedvarende økonomisk vækst, truslen mod biodiversitet med videre tegner sammenhængende et billede af den samlede civilisations krise eller hvad der i anden sammenhæng er blevet kaldt den 6. masseudryddelse.

Sandsynligheden for en masseudryddelse kan begrundes i den materialistiske teknologi og vil ikke kunne løses af en materialistisk bevidsthed. Med videreudviklingen af den kunstige intelligens er menneskeheden nu yderligere truet. Einstein udtrykte dens problematik således: «De betydningsfulde problemer, vi har, kan ikke løses med den samme tankegang, hvormed vi skabte dem.»