Demokratiets raseri 

Ny bok undersøker blant annet hvordan demokratiske institusjoner har understøttet udemokratiske praksiser som slaveri, diskriminering og utelukkelse.

Niels Johan Juhl-Nielsen
Juhl-Nielsen er bosatt i København.

The Spectre of Race. How Discrimination Haunts Western Democracy

Michael G. Hanchard

Princeton University Press

USA

Det nye højre mener at have andel i Trumps valgsejr i 2016, og Trump afstod fra at fordømme fløjens mordaktion i Charlottesville 11. august 2017. Det nye højre har fremgang. Nu søger fløjen at moderere sine synspunkter, at være mindre aggressiv og fysisk udfordrende, ligesom nazisymboler er blevet fjernet. Målet med taktikken er at konsolidere højresidens synspunkter i bredere lag af befolkningen, herunder hos intelligentsiaen og blandt akademikere. Med Trump går et spøgelse – spectre – gennem verden.

Race som indikator

Under nyliberalismen indgår følgende antagelser i verdensbilledet: at globalisering er uundgåelig, at alle har fordel af vækst, at øget forbrug giver mere lykke, at konkurrence øger effektiviteten, at kapitalkontrol og offentlig regulering blokerer vækst og at lav skat stimulerer investeringer og giver nye jobs. The Spectre of Race sætter fokus på hvorledes forskelle der kan identificeres ved race, blev gjort politisk fremtrædende også indenfor denne moderne politik. Forfatteren foretager en kortlægning af situationen med blik på værdier, hierarki og i sidste ende ulighed, som alle bidrager til at karakterisere processen og forholdet mellem racekonstruktion, politik og institutioner. 

Det nye høyre begynner å rofeste seg i middelklassen og akademiske miljøer. 

For demokratiet lader sig ikke vurdere isoleret, men må analyseres i relation til andre former for social organisation og administration, som kan være fundamentalt forskellige. Ikke desto mindre optræder de alle indenfor den samme kultur, det samme verdensbillede, den samme «sociale økologi». 

De mest robuste, langvarige demokratiske statsdannelser – Frankrig, England og USA – har været tilstede i de samfund i verden som har profiteret mest af slavearbejde og af at være en kolonimagt. Forfatteren spørger: Er dette tilfældigt?

I Amerika har hierarkiseringen omfattet mange marginaliserede grupper op gennem historien: indfødte amerikanere, afroamerikanere, latinamerikanere. Alle har historiske erfaringer med både retoriske og formelle hindringer for deltagelse i den amerikanske stat og for et fuldt borgerskab. Her har borgerens myndiggørelse og samfundsdeltagelse slaveriet som selve sin forudsætning. Hanchards ærinde er at udforske måden hvorpå demokratiske institutioner har understøttet udemokratiske praksisser som slaveri, diskrimination og andre former for udelukkelse. 

Hierarkisering og udelukkelse

Hanchard fremhæver ideen om «forskel» som en type politisk sondring i demokratiet – hvordan sociale uligheder ofte er knyttet til den økonomiske sfære, og hvordan politisk ulighed er resultatet af bevidste beslutninger om at udelukke bestemte grupper fra deltagelse. Han hævder at et diskriminationsbaseret hierarki i samfundet har påvirket statens dannelse og ekspansion, indvandring og statsborgerskab samt internstatslige relationer.

Begrundelsen for hierarkiseringen og de ekskluderende praksisser har været at hvis minoriteterne blev ansvarliggjort og havde adgang til borgerskab og privilegier, så kunne de underminere eliternes og de dominerende borgergruppers magt indenfor såvel politikken som i samfundet som sådant. Ifølge Hanchard skabte et racemæssigt og etnonationalt hierarki en institutionalisering af politisk ulighed baseret på en forudsætning om at divergerende grupper ikke kunne dele samme stat.

Du har nå lest 4 frie artikler denne måned.

Logg inn (krever online abonnement, 69kr) for å lese videre.

DEL

Legg igjen et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.