Demokratiets raseri 

Ny bok undersøker blant annet hvordan demokratiske institusjoner har understøttet udemokratiske praksiser som slaveri, diskriminering og utelukkelse.

Niels Johan Juhl-Nielsen
Juhl-Nielsen er bosatt i København.
Email: nielsjohan@gmail.com
Publisert: 03.09.2018
The Spectre of Race. How Discrimination Haunts Western Democracy
Forfatter: Michael G. Hanchard
Princeton University Press, USA

Det nye højre mener at have andel i Trumps valgsejr i 2016, og Trump afstod fra at fordømme fløjens mordaktion i Charlottesville 11. august 2017. Det nye højre har fremgang. Nu søger fløjen at moderere sine synspunkter, at være mindre aggressiv og fysisk udfordrende, ligesom nazisymboler er blevet fjernet. Målet med taktikken er at konsolidere højresidens synspunkter i bredere lag af befolkningen, herunder hos intelligentsiaen og blandt akademikere. Med Trump går et spøgelse – spectre – gennem verden.

Race som indikator

Under nyliberalismen indgår følgende antagelser i verdensbilledet: at globalisering er uundgåelig, at alle har fordel af vækst, at øget forbrug giver mere lykke, at konkurrence øger effektiviteten, at kapitalkontrol og offentlig regulering blokerer vækst og at lav skat stimulerer investeringer og giver nye jobs. The Spectre of Race sætter fokus på hvorledes forskelle der kan identificeres ved race, blev gjort politisk fremtrædende også indenfor denne moderne politik. Forfatteren foretager en kortlægning af situationen med blik på værdier, hierarki og i sidste ende ulighed, som alle bidrager til at karakterisere processen og forholdet mellem racekonstruktion, politik og institutioner. 

Det nye høyre begynner å rofeste seg i middelklassen og akademiske miljøer. 

For demokratiet lader sig ikke vurdere isoleret, men må analyseres i relation til andre former for social organisation og administration, som kan være fundamentalt forskellige. Ikke desto mindre optræder de alle indenfor den samme kultur, det samme verdensbillede, den samme «sociale økologi». 

De mest robuste, langvarige demokratiske statsdannelser – Frankrig, England og USA – har været tilstede i de samfund i verden som har profiteret mest af slavearbejde og af at være en kolonimagt. Forfatteren spørger: Er dette tilfældigt?

I Amerika har hierarkiseringen omfattet mange marginaliserede grupper op gennem historien: indfødte amerikanere, afroamerikanere, latinamerikanere. Alle har historiske erfaringer med både retoriske og formelle hindringer for deltagelse i den amerikanske stat og for et fuldt borgerskab. Her har borgerens myndiggørelse og samfundsdeltagelse slaveriet som selve sin forudsætning. Hanchards ærinde er at udforske måden hvorpå demokratiske institutioner har understøttet udemokratiske praksisser som slaveri, diskrimination og andre former for udelukkelse. 

… OBS. teksten fortsetter …


Kjære leser. NY TID trenger din støtte for å lage avisen. Derfor ber vi deg vennligst abonnere. Om du allerede gjør det, logg inn eller bare registrer deg som leser (inkluderer nyhetsbrev) for å lese mer gratis. (Du har allerede lest et par gratis artikler.)


Gratis prøve
Kommentarer