Demokratiets ekstremisme

Mens Myanmars befolkning har opnået øget frihed og skal stemme til parlamentsvalg den 8. november, er buddhistisk ekstremisme, overgreb og diskrimination mod muslimer ved at blive institutionaliseret.

Fra Suu Kyi/NLD-vælgermøde i Yamethin.

«Jeg tør ikke længere servere mad for mine buddhistiske venner. Hvis de får et maveonde, kan det føre til voldelig konflikt,» siger Kyaw Thet Naing med alvorlig mine. Den 58-årige muslimske mand har boet hele sit liv i byen Meikthila, hvor han leder en lokal moské. Hans venner har han kendt siden skoletiden. De plejer at fejre hinandens religiøse højtider sammen. «Tidligere var vi meget nære og det var intet problem at drille hinanden, men nu er vi meget påpasselige med hvad vi siger,» tilføjer han. Frygten står han ikke alene med i en by hvor en løs anklage om for eksempel madforgiftning kan få alvorlige konsekvenser. «Jeg har muslimske venner, men inderst inde stoler jeg ikke på dem,» forklarer Maung Kyaw, en 55-årig buddhistisk truckfører. «Det er bedst hvis muslimer og buddhister lever hver for sig. Hvis de bor nær hinanden, kan små problemer udvikle sig voldeligt.»
Meikthila er en almindelig provinsby, beliggende ved hovedvejen mellem Mandalay og hovedstaden Nai Pyi Taw, hvor buddhister og muslimer har levet fredeligt i årtier. I 2013 udviklede en mindre disputs sig til en massakre, hvor mere end 100 blev dræbt, heraf mange muslimske skoledrenge. Cirka 1500 huse blev brændt ned – langt de fleste beboet af muslimer. «Jeg forstår ikke hvorfor hadet eksploderede,» forklarer parlamentsmedlem U Win Thein, der er valgt fra Meikthila, en af oppositionsleder Aung San Suu Kyis nære støtter og topleder i oppositionspartiet National League for Democracy (NLD). «Før var her så fredeligt.» Da han hørte om urolighederne, skyndte han sig fra parlamentet til hjembyen. Forgæves bad han den forsamlede menneskemængde om at stoppe volden. «Jeg så seks til syv muslimske skoleelever blive dræbt lige foran mig. Banket ihjel. Politiet og distriktsmyndighederne stod lige ved siden af og gjorde ingenting,» forklarer han. Meikthila er en garnisonsby med flere tusinde soldater udstationeret. Først da militæret blev sat ind tre dage senere, ophørte urolighederne.

Voldelig konflikt. Konflikten i Meikthila er ikke enkeltstående. Siden 2012 er lokale konflikter brudt ud i en lang række byer i Myanmar, adskillige af dem med voldelig udgang – og i langt de fleste tilfælde er det muslimer, der er blevet overfaldet. I delstaten Rakhine ved grænsen til Bangladesh lever mere end 140 000 muslimer fra det cirka én million store rohingyamindretal interneret i forhutlede lejre efter voldelige overgreb. I Myanmar anses de som illegale immigranter, på trods af at de i århundrede har levet i denne grænseegn. Den lokale buddhistiske Rakhine-befolkning føler sig under pres af centralregeringen og det burmanske flertal, og er bekymret for at blive et mindretal i det de anser som deres egen stat. Men konflikten stikker dybere end som så – og har bredt sig til store dele af landet.
Den antimuslimske bevægelse i Myanmar ledes af en række prominente munke under navnet Komiteen til beskyttelse af race og religion, bedre kendt under forkortelsen Ma Ba Tha, der på to–tre år har opbygget 250 lokalafdelinger og har mere end 10 millioner medlemmer, ifølge U Kyaw Sein Win, der er projektchef for Ma Ba Tha. «Vores mål er at beskytte mod race- og religionskonflikt og at undgå ekstremistisme i et multireligiøst samfund,» forklarer han. Den politiske analytiker Khin Zaw Win ser derimod Ma Ba Tha «som en radikal budd-
histisk bevægelse, der har fået indflydelse på et kritisk tidspunkt. I sig selv er den ikke stor, men den har overbevist millioner af buddhister ved at spille på etnisk-religiøs frygt og holdninger.»
Ma Ba Tha har i 2015 haft succes med at få vedtaget fire love, der begrænser mulighederne for at skifte religion, for at missionere, og for at buddhistiske kvinder kan gifte sig med ikke-buddhistiske mænd. Den giver også myndighederne mulighed for at begrænse børnetallet. Lovene anses generelt som rettet mod muslimer, og er af menneskerettighedsgrupper kritiseret for at være racistiske og undertrykkende. David Mathieson fra Human Rights Watch mener, at «Ma Ba Thas opståen som en ny social og politisk bevægelse er reformperiodens wild card – en voksende nationalistisk bevægelse med en udtalt pro-regering indstilling, xenofobisk og voldelig.» Organisationen har modtaget større pengebeløb fra ledende lokalpolitikere fra regeringspartiet Union Development and Solidarity Party (USDP), der også deltaget i nogle af dets stormøder. Partiets ledelse har dog hidtil ikke udtrykt åbent støtte til Ma Ba Tha, bortset fra præsident Thein Sein, der i 2013 offentligt kaldte Ma Ba Thas mest prominente og radikale medlem munken Wirathu for «Buddhas søn» i respons til en forside i Time Magazine, der udråbte Wirathu til «Face of Buddhist Terror».

Det er et bevidst valg, at landets ledende oppositionsparti og modtager af Nobels Fredspris Aung San Suu Kyi har frasorteret muslimer.

På landsbyniveau har Ma Bha Tha effektivt spredt dets budskab om at muslimer truer buddhismen og at buddhister skal være vagtsomme. Således anser store dele af den gængse buddhistiske befolkning sig i dag for at det er dem, der er i fare for overgreb – og ikke omvendt. Paradoksalt så er Myanmars muslimske befolkning generelt pacifistisk og der har ikke været eksempler på selvmordsbomber eller støtte til radikale grupper. Myanmar har en tradition for stærk nationalisme og har under dets tidligere forsøg med demokrati i 1950erne også overvejet at indføre buddhisme som statsreligion.

Normalisering af ekstremisme. Ma Ba Thas magt strækker sig langt ind i den politiske sfære. Under valgkampen har ingen af landets ledende partier opstillet kandidater af muslimsk oprindelse. Til Ny Tid indrømmer U Win Thein fra NLDs ledelse, at det er et bevidst valg, at landets ledende oppositionsparti og modtager af Nobels Fredspris Aung San Suu Kyi har frasorteret muslimer. «Hvis vi har en muslimsk kandidat, så giver det Ma Ba Tha en grund til at angribe os – og det kan blive et landsdækkende problem,» siger han. Aung San Suu Kyi selv har været mere fåmælt. Ved et stort vælgermøde i Yamethin udenfor Meikthila sidst i september spørger en fra folkemængden om NLDs position ift. religiøse minoriteter. «NLD vil aldrig bruge religion og raceforhold til at få stemmer,» er hendes svar.
Under valgkampen har Ma Ba Tha selv afholdt stormøder for «at fejre vedtagelsen af de fire love og takke de parlamentsmedlemmer der stemte for,» og samtidig advaret befolkningen mod at stemme på NLD. Først i oktober samlede organisationen cirka 10 000 mennesker på national-stadionet i Yangon. Dog er der også blandt Ma Ba Thas medlemmer mere moderate holdninger. Ma Ba Tha overmunken i Yamethin understreger, at «Buddhismen er en minoritetsreligion i verden i dag og trues af alle religioner […] men alle har ret til at stemme, som de har lyst.» Også han dukker op til Suu Kyis vælgermøde.
Langt fra alle er enige i NLDs beslutning om ikke at opstille muslimer. U Khin Maung Myint fra National Democratic Party for Development er rohingya af oprindelse og tidligere NLD medlem. «Mange muslimer har ofret deres liv for NLD i mere end to årtier og så bliver vi behandlet på den her måde. NLD er racistisk, bange og har solgt ud til Ma Ba Tha, da de er nervøse for at tabe stemmer. Det NLD har gjort er utilgiveligt.» Hans eget parti har fået syv ud af otte kandidater opstillet til parlamentet erklæret ugyldige af valgkommissionen i lighed med de fleste andre muslimske kandidater. Derudover har rohingyaere ved parlamentsvalget i november 2015 fået frataget deres stemmeret.

Du har nå lest 4 frie artikler denne måned.

Logg inn (krever online abonnement, 69kr) for å lese videre.

DEL

Legg igjen et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.