De gode gamle dage» – en tid uden feminisme, migration og globalisering

SENFASCISMEN: Forestillingen om at udgøre en truet kultur går igen i alle de forskellige senfascistiske fællesskaber

Mikkel Bolt
Bolt er professor i politisk estetikk ved Københavns Universitet og forfatter.
Email: mras@hum.ku.dk
Publisert: 01.09.2019

Da Walter Benjamin analyserede den tyske fascisme i begyndelsen og midten af 1930’erne, var han ikke i tvivl om, at fascismen i høj grad var et spørgsmål om æstetik. Fascismen var selvfølgelig et politisk projekt, men et politisk projekt der tog form af en «æstetisering af politikken». Nazismen æstetiserede den moderne fremmedgørelse og gjorde den til et kunstværk, glorificerede krig og ødelæggelse. Hitler var den inspirerede kunstnerfører, der skabte den evige og perfekte ariske krop ved at fjerne alt det degenererede materiale (jøderne, de homoseksuelle, kommunisterne, etc.). Den tyske fascisme lod massen «komme til udtryk», som Walter Benjamin formulerede det.

Hyggeracismen trives i bedste velgående i Danmark.

Konfronteret med genkomsten af fascismekan det være nyttigt at vende tilbage til Benjamins analyse og bruge den somudgangspunkt for en analyse af den nye fascisme, vi har set dukke op overalt iden vestlige verden de seneste år. Valget af Donald Trump står selvfølgelig sommønstereksemplet på den nye fascisme – hvad jeg benævner senfascismen. Der erikke blot tale om et politisk fænomen, eller et fænomen der kommer til udtrykpolitisk som nye partier og opløsningen af den politiske orden, vi har levet isiden afslutningen på Anden Verdenskrig. Den nye fascisme er på mange måderførst og fremmest æstetisk.                

Fascismen som kultur

Benjamins analyse af fascismen som en æstetisering af politikken viser, at fascisme ikke kun er et spørgsmål om politiske institutioner og politik i traditionel forstand, det er i lige så høj grad et spørgsmål om kultur, om de billeder vi skaber af samfundet.

Hvis vi kunfokuserer på fascismen som et spørgsmål om politikkere og politiske institutioner, hvem er med iregeringen og hvem er ikke, hvem vinder præsidentvalget eller danner regering,så misser vi noget – altså hvordan fascismen sætter sig igennem som kultur ihverdagslivet. Hvordan fascisme ikke nødvendigvis tager form af allerede kendteog cirkulerende billeder af (mellemkrigstidens) fascisme – hagekors, sorteuniformer – men antager nye former og ofte overtager allerede eksisterendeobjekter og giver dem et nyt indhold. Tænk på Trumps skyggelue, der er enintegreret del af USA’s populærkultur, men som har fået en ganske særligbetydning og er med til at skabe Trumps ultranationale fællesskab, markere hvemder er med i AmeriKKKa, og hvem der ikke er.

I en dansksammenhæng er Dannebrog blevet helt og aldeles overtaget af DF. Det indgår sombaggrund i alle DF’s kampagnevideoer og plakater og er blevet et billede på detekskluderende nationale fællesskab, de kæmper for.

Når fascismen er succesfuld, så sniger den sig ind i sproget og gør langsomt sin ideologi normal. Den er snigende, fordi den umærkeligt udvider rammerne for nationalistiske og ekskluderende udsagn, lægger sig ovenpå eller bruger traditionelle konservative holdninger som vehikel for sin ultranationalisme, der ender med at fremstå som en position blandt andre i en politisk diskussion. Ved at bruge konservative holdninger eller allerede cirkulerende objekter og symboler – som en trojansk hest sniger fascismen sig ind i den politiske mainstream.


… OBS. teksten fortsetter …
Kjære leser. NY TID trenger din støtte for å lage avisen. Derfor ber vi deg vennligst abonnere. Om du allerede gjør det, logg inn eller bare registrer deg som leser (inkluderer nyhetsbrev) for å lese mer gratis. (Du har allerede lest et par gratis artikler.)

Gratis prøve
Kommentarer