De gode gamle dage» – en tid uden feminisme, migration og globalisering


SENFASCISMEN: Forestillingen om at udgøre en truet kultur går igen i alle de forskellige senfascistiske fællesskaber

Bolt er professor i politisk estetikk ved Københavns Universitet.
Email: mras@hum.ku.dk
Publisert: 2019-09-01

Da Walter Benjamin analyserede den tyske fascisme i begyndelsen og midten af 1930’erne, var han ikke i tvivl om, at fascismen i høj grad var et spørgsmål om æstetik. Fascismen var selvfølgelig et politisk projekt, men et politisk projekt der tog form af en «æstetisering af politikken». Nazismen æstetiserede den moderne fremmedgørelse og gjorde den til et kunstværk, glorificerede krig og ødelæggelse. Hitler var den inspirerede kunstnerfører, der skabte den evige og perfekte ariske krop ved at fjerne alt det degenererede materiale (jøderne, de homoseksuelle, kommunisterne, etc.). Den tyske fascisme lod massen «komme til udtryk», som Walter Benjamin formulerede det.

Hyggeracismen trives i bedste velgående i Danmark.

Konfronteret med genkomsten af fascisme kan det være nyttigt at vende tilbage til Benjamins analyse og bruge den som udgangspunkt for en analyse af den nye fascisme, vi har set dukke op overalt i den vestlige verden de seneste år. Valget af Donald Trump står selvfølgelig som mønstereksemplet på den nye fascisme – hvad jeg benævner senfascismen. Der er ikke blot tale om et politisk fænomen, eller et fænomen der kommer til udtryk politisk som nye partier og opløsningen af den politiske orden, vi har levet i siden afslutningen på Anden Verdenskrig. Den nye fascisme er på mange måder først og fremmest æstetisk.                

Fascismen som kultur

Benjamins analyse af fascismen som en æstetisering af politikken viser, at fascisme ikke kun er et spørgsmål om politiske institutioner og politik i traditionel forstand, det er i lige så høj grad et spørgsmål om kultur, om de billeder vi skaber af samfundet.

Hvis vi kun fokuserer på fascismen som et spørgsmål om politikkere og politiske institutioner, hvem er med i regeringen og hvem er ikke, hvem vinder præsidentvalget …


Kjære leser. Du har allerede lest månedens 4 frie artikler. Hva med å støtte NY TID ved å tegne et løpende online abonnement for fri tilgang til alle artiklene?
Abonnement kr 195/kvartal

Legg igjen et innlegg

(Vi bruker Akismet for å redusere spam.)