Det er ikke første gang vi hører at kapitalismen står overfor sin afslutning. Den ægyptiske økonom Samir Amin hævder i The Implosion of Capitalism (2014) at globaliseringen får kapitalismen til at opløse sig indefra i det globale markeds dumpning af priser. Michael Hardt og Antonio Negri hævdede i Empire (2000) at de nye samarbejdsformer baseret på netværk, viden og affekter: Såkaldt immaterielt arbejde,vil skabe et internationalt revolutionært potentiale samt afføde nye måder at producere værdi på som igen ville tydeliggøre kapitalens parasitagtige status og til sidst gøre den overflødig. Men Hardt og Negris nomadiske deleuzianisme mistede hurtigt momentum. Netværkskapaciteten er nu dels indoptaget af store internetgiganter hvis monopolisering lukrerer på denne arbejdskultur, og har dels affødt et nyt arbejdsproletariat af forbindende videnarbejdere med løse, skrøbelige ad-hoc-ansættelser (prekariatet) som er kommet for at blive, men som måske endnu ikke har indløst sit fulde potentiale. Har så Paul Mason noget af svaret og løsningen?
Kopiere et hus. I Postkapitalismen argumenterer den britiske journalist, forfatter, aktivist og rådgiver for partiet Labour Paul Mason for at kapitalismens . . .
Kjære leser.
For å lese videre, opprett ny fri leserkonto med din epost,
eller logg inn om du har gjort det tidligere.(klikk på glemt passord om du ikke har fått det på epost allerede).
Velg evt abonnement (69kr)
