Den dagen alt blir gratis

POSTKAPITALISME. Av Paul Mason. Peoples Press, 2016

I Postkapitalismen hevder Paul Mason at informasjons-teknologien har potensial til å overskride kapitalismen og skape produksjonsformer uavhengig av det tradisjonelle marked. 

FOTO: AFP PHOTO / Stan HONDA
Alexander Carnera
Dansk essayist og forfatter. Bosatt i København.

Det er ikke første gang vi hører at kapitalismen står overfor sin afslutning. Den ægyptiske økonom Samir Amin hævder i The Implosion of Capitalism (2014) at globaliseringen får kapitalismen til at opløse sig indefra i det globale markeds dumpning af priser. Michael Hardt og Antonio Negri hævdede i Empire (2000) at de nye samarbejdsformer baseret på netværk, viden og affekter: Såkaldt immaterielt arbejde,vil skabe et internationalt revolutionært potentiale samt afføde nye måder at producere værdi på som igen ville tydeliggøre kapitalens parasitagtige status og til sidst gøre den overflødig. Men Hardt og Negris nomadiske deleuzianisme mistede hurtigt momentum. Netværkskapaciteten er nu dels indoptaget af store internetgiganter hvis monopolisering lukrerer på denne arbejdskultur, og har dels affødt et nyt arbejdsproletariat af forbindende videnarbejdere med løse, skrøbelige ad-hoc-ansættelser (prekariatet) som er kommet for at blive, men som måske endnu ikke har indløst sit fulde potentiale. Har så Paul Mason noget af svaret og løsningen?

Kopiere et hus. I Postkapitalismen argumenterer den britiske journalist, forfatter, aktivist og rådgiver for partiet Labour Paul Mason for at kapitalismens dage er talte. Siden 1700-tallet har kapitalismen regenereret sig selv gennem fire teknologidrevne cyklusser («kondreatjevbølger») uanset kriser. Men i den nuværende femte cyklus står kapitalismen stille, og overlever kun på en dereguleret finansiel spekulation og tomme papirpenge der sætter lånte penge i cirkulation med en voksende ulighed til følge. Årsagen er at den egentlige kilde til værdiproduktion – informationsteknologien – ikke længere kan styres af kapitalismen. Og når Mason ser kapitalismens dage som talte, er det fordi den nuværende cyklus baseret på informationsteknologi til forskel fra alle tidligere teknologier «har en tendens til at opløse markeder, ødelægge ejerskab og nedbryde forholdet mellem arbejde og løn». Masons tese er beslægtet med deleøkonomiens tankesæt hvor værdi ikke indfanges ved arbejdsdeling og ejendomsbesiddelse, men via «adgang fremfor ejerskab» – men selve nybruddet kommer ifølge Mason med kopierbarheden af produktet. Ethvert materielt produkt vil snart kunne genereres via informationsteknologien.

Musikindustrien. Lad os tage musikindustrien som eksempel. Vareproduktionen og prisfastsættelse af en bestemt cd ville for få år siden være betinget af efterspørgsel + omkostninger for produktion. I dag trykker virksomheden bag itunes bare på en knap der kopierer varen knyttet til en server uden synderlige omkostninger. Marginalomkostningen er omkostningerne ved at sætte yderligere enheder af produktet i produktion og den bliver kun mindre med den stigende digitalisering. Snart vil decentraliseringen af 3D trykkeproduktion muliggøre kopieringen af huse, biler, fly. Kodeordene for 3D-produktion er open source, decentralisering, spontane produktionsformer og ikke-hierarkiske samarbejdsformer. 3D-produkter kan downloades som filer og deles online i digitale filer. De kommende 3D-maskiner vil programmeres til at ændre på sit eget design og enhver kan byde ind. Ikke varens knaphed, men den skinbarlige interesse i livets værdi (Wikipedia for exempel) bliver afgørende. Kopierbarheden bringer marginalomkostningerne i nærheden af nul og kapitalismens profit går op i røg. Endnu vigtigere er det at disse produktionsformer ikke lader sig tilpasse et eksisterende marked og ej heller skaber de nye arbejdspladser. I denne sene cyklus forsvinder flere arbejdspladser end der skabes. Den foreløbige knast på vejen er blant andet monopoldannelse, ophavsret og forretningsmodeller der tilstræber standardisering.

Mason ser et mer engasjert sosialt menneske ta form: det vidende og forbindende menneske med all verdens viten innenfor akutt rekkevidde.

Kundskabssamfundet. Med digitaliseringens nye og omfattende fase står vi ifølge Mason overfor det skelsættende problem: Hvad sker når vareproduktion ikke længere involverer det nødvendige arbejde og får varernes værdi til at bevæge sig mod nul? Ifølge Mason forudså Marx denne udvikling i sit lille «Fragment om maskinerne» (1858) og læren om «det generelle intellekt». Tanken er at teknologiens udvikling på fabrikken opløser arbejderens direkte relation til arbejdet og placerer kilden til produktion og værdiskabelse i den sociale organisering. En tankegang der senere danner en væsentlig inspirationskilde for arbejderautonomisten Antonio Negris udvikling af et nyt socialpolitisk subjekt (multituden), filosoffen og forskeren Paolo Virnos nytænkning af social innovation, den italienske sociolog og medietænker Maurizio Lazarattos nytænkning om et urbant immaterielt arbejdsfællesskab og Moulier Boutangs teori om de udenomøkonomiske selvlærende processer (eksternaliteter) og deres enorme værdi. Med informationsteknologien bliver hele samfundet en social fabrik. Marx løste ikke problemet, men så det i kimform: at samarbejdet mellem kundskab og teknologi, i en vis forstand gør hele vores liv til en produktionsskabende faktor. Chat, spontane idéer, uventet samarbejde, konstant læring, deling med manden på gaden, vandreture og leg «udenfor arbejdslivet», bringer det værdiskabende tættere på livet i sin totalitet.

Afslutning på lønarbejdet. Jeremy Rifkin, der i 2014 udgav bogen The Zero Marginal Cost Society, har påpeget hvordan automatisering har fjernet næsten fire millioner jobs i Amerika i perioden mellem 1997 og 2005, og borgerlønbevægelsen i Schweitz har researchet sig frem til at alpelandet med 8 millioner indbyggere vil miste 200 000 jobs over de næste fem år. Men der skal mere til at få politikerne op af stolene. Også deleøkonomien befinder sig i sin spæde barndom. Lige nu ligner den mere et prekariat af desperate flaskesamlere der kører taxa (Uber) uden basale rettigheder, eller studerende og projektarbejdere der lejer deres lejlighed ud (Airbnb) for bare at kunne betale deres faste udgifter eller score lidt ekstra. Men mens Rifkin jubler over lønarbejdets mulige afslutning og sætter sin lid til det empatisk-delende menneske, ser Mason en ny mulighed med postkapitalismen på den anden side af kapitalismen: Jo mindre afhængig af lønarbejde (mindre afhængig af kommercielle varer til forbrug), jo mere frigøres vi fra det traditionelle markeds-/varesamfund. Vi kommer ifølge Mason nærmere det virkeligt interessante spørgsmål som den engelske økonom John Maynard Keynes forudså for næsten 100 år siden: at mennesket snart vil komme til at kunne bruge mere energi på ikke-økonomiske aktiviteter og formål. I en overflodsøkonomi vil der før eller siden opstå det han omtalte som «teknologisk arbejdsløshed», som i yderste instans vil løse menneskets økonomiske problemer. Han så en fremtid for sig hvor maskiner ville tilvejebringe de nødvendige varer og tjenester og for første gang frigøre mennesket fra manuelt arbejde, gæld og lønslaveriets tilstand. Først skal vi lige have afskaffet monopoldannelse, indført borgerløn og skabt en bæredygtig livsstil på alle fronter i samfundet. Det bliver en hård kamp og det kommer til at gøre ondt, spår Mason – især fordi de som har levet af at minimere arbejdernes og fagforeningernes organiseringsmagt (en hjørnesten i nyliberalismen siden Thatchers dage) vil gøre alt for at smadre en selvorganiserende produktionsorden. Men ifølge Mason vil enhver der ser virkeligheden i øjnene indenfor få år, forstå at der skal gøres noget drastisk. Lederne af Facebook og Google sidder allerede nu og tænker over hvordan de skal tjene penge om 20 år.

Det nye menneske. Masons bog er bedre end de mange kioskbaskere indenfor evangelisk deleøkonomi der troner frem i den økonomiske lufthavnslitteratur. Hans optimisme bunder i en tro på et særligt ægteskab mellem informationsteknologi og aktivistiske livsformer med gaveøkonomilignende indsatser, med Wikipedia og Linux som store eksempler. Han er ikke forført af teknologi, men ser et mere engageret socialt menneske tage form: det vidende og forbindende menneske med alverdens viden indenfor akut rækkevidde. Men flere kritiske spørgsmål byder sig til: Hvordan undgå at dette producerende netværkslaboratorium ikke ender som en ny neoliberal digital hybrid der hylder enhver kombination velkommen? Hvordan skal dette opportunistiske netværksmenneske, konstant underlagt den andens blik, opbygge selvstændig erfaring og dømmekraft? Skal vi til at leve i en computerdesignet verden med stadig større afstand til det sanselige, kropslige? Intelligent (smart) læring siger stadig intet om konsekvenserne for den kritiske tænkning, for dannelse, for samarbejdet mellem krop og ånd, for udviklingen af nye uddannelseskulturer der kan filtrere kvalitet og kvalificere den intellektuelle debat og videnudveksling. Kræver gennemførelsen af Masons informationsteknologiske postkapitalisme og dens nye produktionsformer ikke stærke strukturelle (statslige) lovindgreb (store kampe venter) som igen risikerer at dele samfundet i to og skabe parallelsamfund?

---
DEL