Da ånden forsvant

Ånd/Frygt ikke frihed. Om humanisme og humaniora

Både Schanz og Thomsen forsvarer troen på at mennesket er mer enn kultur og mer enn sine biologiske bestanddeler – mennesket er også ånd, hevder de. 

Thi menneskene er dog altid bedre end deres kultur.
Adorno

Siden de allerførste religioners tilblivelse har opfattelsen af mennesket som mikrokosmos, som et lille udtryk for universet, været et pejlemærke. Hos førsokraterne er vi samme substans som kosmos, hos Aristoteles og Platon møder vi en verdenssjæl, hos Leibniz og Spinoza er menneskets højere fornuft en afspejling af universet. Mennesket er indfældet i noget større end sig selv. Til alle tider har det faktisk været mere mirakuløst hvis vi var adskilt fra hele den levende eksistens. Men den moderne vestlige videnskabs succes har skabt en selvtilstrækkelighed der på en afgørende måde i dag faktisk indsnævrer vores horisont. Det har at gøre med en måde at tænke på og et brud med fortiden. Der er en antagelse om at den nye tankes verden i den nære fortid er blevet banebrydende forandret, hvilket gør det muligt at forkaste fortiden. Hertil hører en forestilling om at de moderne videnskabelige forklaringsmodeller (økonomiens produktivkræfter, Freuds neuroser, darwinismen, behaviorisme, neurobiologi, antropologi) giver en udtømmende beskrivelse af mennesket og verdens kompleksitet. Men troen på egen doktrins overlegenhed har aldrig været en god ven hverken af fornuften eller som fornyer af forestillingsevnen.

Kjære leser. Du kan lese én fri artikkel per dag. Kom evt. tilbake i morgen. Eller hva med å tegne abonnement? Da kan du kan lese alt (inkludert magasinene) for 69 kr. Om du er det allerede, logg inn i menyen (evt mobilmenyen) i toppen.

- annonse -
- annonse -
Alexander Carnera
Carnera er frilansskribent, bosatt i København.

Du vil kanskje også likeRELATERT
Anbefalte