Cool, crazy fascisme


Den nye fascismen har kastet den gamle fascismens alvor til side – den er loose og avslappet, den er fun. 

Bolt er professor i politisk estetikk ved Københavns Universitet.
Email: mras@hum.ku.dk
Publisert: 2018-07-02

Noget af det slående ved de forskellige reaktionære og postfascistiske fænomener – Brexit, Trump, Alternative für Deutschland, Pegida, Le Pen, Wilders og Dansk Folkeparti – er i hvor høj grad de er kulturelle mere end de er økonomiske i snæver forstand. Postfascismen er i udpræget grad et kulturelt fænomen, og samtidens konflikter udspiller sig mindre som regulær klassekamp end som forskellige former for kulturkamp.

Skuespillsamfunnet

Det giver selvfølgelig god mening at betragte disse kulturkampe som en art stedfortræderkrige, hvor bagvedliggende økonomiske udviklinger forbliver skjult – men de er mere end dét, og de skal, i forlængelse af Fredric Jamesons analyse af postmodernismen, også ses som symptomer på en mere generel kulturalisering af økonomiske kampe og samfundet generelt.

Hos Jameson var postmodernismen en beskrivelse af denne udvikling, hvor basis og overbygning, kultur og økonomi smelter sammen på en helt anden måde end …


Kjære leser. Du må være abonnent (69kr/mnd) for å lese flere artikler i dag. Kom evt. tilbake i morgen, eller logg inn om du har abonnement.


Close
Logg inn


Abonnement kr 195 kvartal