California Dreaming?

I sin nye bok beskriver professor David Vogel hvordan delstaten på en rekke områder har greid å gjennomføre egne reguleringer for å understøtte økonomisk og kulturell utvikling og vekst.

Niels Johan Juhl-Nielsen
Juhl-Nielsen er bosatt i København.

California Greenin’ – How Golden State Became an Environmental Leader

David Vogel

Princeton University Press

USA

Ved forberedelserne til FN’s verdensmål var der stor usikkerhed om hvorvidt byerne ville blive tildelt en ny og særlig status som vigtige «frontløbere» for omstillingen til bæredygtighed. Byerne og deres respektive kommuner fik denne nye status (mål 11), og dermed blev der åbnet op for at andre centrale beslutningsorganer end nationer anerkendes som drivende aktører for en omstilling. Ikke mindst takket være indsatsen fra ICLEI – kommunernes organisation for bæredygtig udvikling – blev byernes indsats anerkendt.

At andre beslutningsniveauer end nationerne kan have en indflydelse på omstillingen til bæredygtighed, var i forvejen velkendt. Staten Californien er et eksempel herpå.

Det er livsnødvendigt at systemet af internationale institutioner – World Bank, International Monetary Fond og hvad der blev til World Trade Organization – der blev etableret ved afslutningen på 2. verdenskrig, og som besynger en ny «religion» om vedvarende økonomisk vækst, bliver opløst og erstattet af nye beslutningsarkitekturer der sætter planeten og civilisationen i centrum.En sådan omstilling er ikke et isoleret organisatorisk anliggende, men omfatter dybest set en «recovering from Western Civilization» idet imperativet om vedvarende økonomisk vækst er blevet videreudviklet som et sammenhængende økonomisk, politisk og kulturelt system med base i Vesten – efter 2. verdenskrig med USA og OECD-landene som drivende fakkelbærere.

I David Vogels bog California Greenin’ – How Golden State Became an Environmental Leader får vi fortællingen om hvorledes staten Californien på en række miljøområder har formået at gennemføre egne reguleringer til understøtning af økonomisk og kulturel udvikling og vækst, men også som inspiration for den føderale regering i Washington.

California first?

Hvis Californien havde været et land, så ville dets økonomi kun være overgået af Kina, Japan, Tyskland, England og naturligvis USA. Men som andre regeringer har Californien været konfronteret med problemet om økonomisk vækst og stigning i befolkningstallet på den ene siden og behovet for miljøreguleringer på den anden. Som følge af landskabets skønhedsværdier, men også sårbarheder, har Californien udviklet en kultur med tradition for miljømæssig regulering indenfor skovbrugsforvaltning, beskyttelse af skønhedsværdier i landskabet, luftforurening, kystzoneforvaltning, energieffektivitet og også i deltagelse i globale klimaforhandlinger. På disse områder har Californien således vedvarende forholdt sig til de økonomiske og miljømæssige udfordringer hvad angår beskyttelse af kysterne, floderne, dalene og skovene. Staten har konkret forholdt sig til forvaltningen af de begrænsede vandressourcer, beskyttelsen af luftkvaliteten og at nå mål hvad angår klimaændringer. Ved disse prioriteringer med omfattende miljømæssig regulering har Californien eksempelvis måttet acceptere betragteligt højere benzinpriser samt højere energitariffer for boliger og ejendomme. Ikke desto mindre kan Californien (40 millioner indbyggere og et nationalbruttoprodukt på 2 700 milliarder dollars) med sin velfærd og smukke natur nyde betegnelsen «The Golden State».

Beskyttelsen i 1864 af Yosemite med dets vandfald, klipper og gigantiske træer gav i 1872 anledning til etableringen af Yellowstone National Park. Californiens førerposition i beskyttelsen af naturen afspejler sig i at den føderale miljøstyrelse i Washington (Environmental Protection Agency) valgte Californiens standarder da der skulle dæmmes op for det stigende problem med automobilernes udstødningsgasser. Tyskland, der i mange år har stået for en ikke ubetydelig bileksportør til Californien, valgte at støtte lignende standarder i EU. Californiens førerrolle generelt på miljøområdet har været gældende helt frem til Obama-administrationen.

Californiens større internationale rolle viser sig desuden ved de internationale klimaforhandlinger, hvor der samarbejdes med regeringer og lokale myndigheder over hele verden. En indflydelse der ikke er blevet mindre efter at USA trak sig ud af Paris-aftalen om klimaet i 2017.

Hvad der kraftigt bidrager til internationalt at give Californien den dominerende rolle med løsninger på miljø- og klimaproblemer er at staten er hjemsted og rugekasse for en række nye teknologier og innovationer indenfor og associeret med vedvarende energi (Tes-
la). De høje standarder for miljøet og naturen sammenholdt med det komplekse innovative miljø – privat såvel som offentlig – har ikke mindst for de yngre generationer – «the cultural creatives» – affødt en særlig tiltrækningskraft.

Hvis California hadde vært et land, ville dets økonomi kun vært overgått av Kina, Japan, Tyskland, England og naturligvis USA.

Den regionale bevidsthed, som borgerne i Californien har for hele området, skal findes i en række miljømæssige udfordringer som kan tilskrives geografien. Det drejer sig om hydraulisk minedrift (guld), redwood extraction (tidligere med rovdrift på verdens højeste træer, som er næsten så gamle som pyramiderne), olieproduktion (overgås kun af Texas), luftforurening (seks af syv byer med den dårligste luftkvalitet i USA ligger i Californien), oliespild langs og nedbrydning af kysten, energi og klimaændringer.

Men geografi udvikler ikke i sig selv offentlige politikker, som anført af forfatteren. Tre faktorer har her været afgørende: en borgermobilisering, at det lykkedes at finde næringslivets støtte til væsentlige miljømæssige initiativer samt at staten har kunnet mobilisere den nødvendige kapacitet til regulering. «Not in my backyard» er i Californien blevet omformuleret til «Not in my state».

Udviklingen af de mange politikker med miljømæssig regulering har skabt såvel offentlige/fælles goder som private/finansielle fordele. Værd at bemærke er at de mere politisk indflydelsesrige virksomheder eller industrier har opnået deres finansielle andel ved at få Californien placeret på en løbe-
bane for «grønnere» vækst.

Overordnet utfordring

Set i et større perspektiv ved vi at miljømæssig regulering til at tæmme klimakrisen ikke er tilstrækkelig hvis ikke reguleringen er funderet i massive systemændringer, herunder at begrave vækstøkonomien, markant at neddrosle det produktions- og forbrugsniveau som de rige lande har i dag, og endvidere at fratage markedet beslutninger der vedrører vor skæbne. Her rækker det ikke at lokale bysamfund, regionale myndigheder eller Californien orienterer sig mod en egenbeskyttelse med resiliens (modstandskraft). Et opgør med lokalismen bliver nødvendig. Civilsamfundet må sætte fokus på behovet for en ny verdensorden med bæredygtighed og retfærdighed. Altså at «tænke globalt, handle lokalt», som FN formulerede det i 1992. Problemet er i dag blot at der ikke synes at være interesse for at udvikle strategier der kan øge den folkelige indsigt i nødvendigheden af en hurtig global omstilling, der er overordnet i forhold til specifikke lokale løsninger. I dag fokuserer lokale nationale løsninger alene på at få økonomierne udviklet eller genetableret til skade for biodiversiteten, klimaet og menneskene.

DEL

Legg igjen et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.