Buber og King

50 år etter hans død underbygger arkivfunn at Martin Luther King var svært så inspirert av en jødisk religionsfilosof.

Hans Henrik Fafner
Fafner er ny kritiker i Ny Tid.

Et af de centrale dokumenter fra den amerikanske borgerrettighedsbevægelse er «Letter from Birmingham Jail», som Martin Luther King skrev under et fængselsophold i april 1963. Her argumenterer King for ikkevoldelig modstand som det bedste forsvar mod racisme. Tidligere på måneden var han blevet anholdt under demonstrationer i Birmingham i Alabama. Det var lykkedes tilhængere at smugle en avis ind i fængslet, hvor han således kunne læse de hvide racisters opråb til at stå sammen imod borgerrettighedsforkæmperne. King besluttede på stedet at skrive et svar, og det udfærdigede han på strimler af avispapir, som blev smuglet ud og stykket sammen til det navnkundige dokument. Bag tremmerne i Birmingham vedkendte Martin Luther King sig en åndelig gæld til religionsfilosoffen Martin Buber, der på det tidspunkt var professor emeritus ved Det hebraiske universitet i Jerusalem. I centrale passager i brevet citerede han nemlig Bubers berømte essay «Ich und Du» fra 1923, som handler om eksistens og sameksistens.

Forbindelsen King–Buber. Men meget apropos er endnu en nær forbindelse mellem de to kommet for en dag. Tidligere i år fandt man et brev i nationalarkivet i Jerusalem. Det er dateret 15. august 1957 og stilet til Buber. Blandt medunderskriverne er King, der her opfordrer Buber til, sammen med en gruppe markante personligheder verden over, at bakke op om en protest mod det sydafrikanske apartheidstyre. «Med stor bekymring har vi betragtet den sydafrikanske regerings konsekvente forfølgelse af officiel racisme (apartheid),» står der i brevet. «Den har tilsidesat de mest grundlæggende hensyn til menneskelig værdighed i sin behandling af afrikanske og asiatiske borgere, løst betegnet som ikke-hvide. Vores bekymring er blevet til rædsel efterhånden som vi har skaffet os viden om behandlingen af disse ikke-hvide sydafrikanere og udbredelsen af totalitær kontrol til næsten hver eneste del af den menneskelige tilværelse.»

På mange måter er det ikke det spor overraskende at King og Buber kunne finne et felles verdigrunnlag.

Milepæl i kampen mot apartheid. Martin Buber modtog brevet på en adresse i München, hvor han på det tidspunkt havde en akademisk stilling. Vi kan også se, at han underskrev med det samme, for der er også blevet fundet et lidt senere brev, nu stilet til Bubers adresse i Jerusalem, hvor Martin Luther King takker ham for tilslutningen. Denne gør også opmærksom på at opfordringen er blevet fulgt af fremtrædende personer i 38 forskellige lande. Den aktuelle baggrund for Martin Luther Kings initiativ var, at det sydafrikanske styre havde arresteret 156 oppositionsledere og anklaget dem for højforræderi, fordi de stillede sig som talsmænd for et demokratisk, multi­etnisk samfund. Sagen er kommet til at stå som en milepæl i kampen mod apartheid, fordi den hermed fik en helt anden international bevågenhed.

Kings parallell mellom sørstatene og Sør-Afrika. Kings eget engagement i sagen går dog en del længere tilbage. Allerede i 1940 inviterede hans far, der også var pastor, sydafrikanske oppositionsledere til at komme og tale i sin kirke i Atlanta, og det var dette, der vækkede hans unge interesse. På det tidspunkt havde nazisterne allerede vedtaget Nürnberg-lovene, og en sammenhæng formede sig hos King jr. Under alle omstændigheder slog han i årevis på en parallel mellem raceadskillelsen i de amerikanske sydstater og tilstanden i Sydafrika, og med Rosa Parks og busboykotten i Montgomery i 1955 var han klar til at tage initiativet til den internationale fordømmelse af apartheidstyret i 1957. Det er her, Martin Buber kommer ind i billedet.

Ich und Du. Buber blev født i Wien i 1878 og havde sit helt eget syn på zionismen. Allerede i 1920’erne talte han om en binational stat, hvor jøder skulle leve i fred og fordragelighed med deres arabiske naboer, og det er også denne grund­idé, der kommer til udtryk i hans tanker om Ich und Du. Det handler om forholdet mellem to mennesker. Mødet mellem to mennesker er ikke en relation, men et forhold, der bygger på jævnbyrdighed og gensidighed, mente Buber. Det samme gælder i øvrigt det enkelte menneskes gudsforhold. Modsætningen til dette hedder i hans tankegang Jeg–det, hvor modparten altså bliver til et objekt, hvorved gensidigheden forsvinder.

Dette passede ind i Martin Luther Kings tankegang, og følgelig refererede han flittigt til «Ich und du», da han sad og skrev i Birmingham Jail. Da han seks år senere ville skabe international interesse for kampen mod apartheid, var det derfor også naturligt at rekruttere Martin Buber. Desuden vidste King godt, at amerikanske jøder i forvejen spillede en stor rolle i borgerrettighedsbevægelsen. På mange måder er det ikke spor overraskende at de to kunne finde et fælles værdigrundlag. Buber havde forladt Europa i 1937, som flygtning for nazismen, og denne oplevelse havde også formet hans tænkning.

I årevis trakk King en parallell mellom raseskillet i de amerikanske sørstatene og tilstanden i Sør-Afrika.

Israelsk utviklingsstøtte til apartheidopposisjon. Men der er et element yderligere, som gjorde Buber til en interessant person. Han var jo blevet israeler, og netop på den tid, altså i begyndelsen af 1960’erne, havde Israel meget tætte forbindelser til flere af de unge afrikanske stater. Israel ydede omfattende udviklingsstøtte til det Afrika, som ville noget andet og som derfor stod i skarp opposition til apartheidstyret. Og dermed er det nærliggende at sige, at kampen mod apartheid gik godt i spænd med Bubers øvrige offentlige aktiviteter. Han var kendt for at give gode råd om, hvordan mennesker kunne leve sammen på en bedre måde i denne verden, så han ville sikkert have været ked af at gå glip af denne chance for at give sit bidrag til en vigtig bevægelse.

DEL

Legg igjen et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.