Buber og King


50 år etter hans død underbygger arkivfunn at Martin Luther King var svært så inspirert av en jødisk religionsfilosof.

Fafner er fast kritiker i Ny Tid. Bosatt i Tel Aviv.
Email: fafner4@yahoo.dk
Publisert: 2018-04-05

Et af de centrale dokumenter fra den amerikanske borgerrettighedsbevægelse er «Letter from Birmingham Jail», som Martin Luther King skrev under et fængselsophold i april 1963. Her argumenterer King for ikkevoldelig modstand som det bedste forsvar mod racisme. Tidligere på måneden var han blevet anholdt under demonstrationer i Birmingham i Alabama. Det var lykkedes tilhængere at smugle en avis ind i fængslet, hvor han således kunne læse de hvide racisters opråb til at stå sammen imod borgerrettighedsforkæmperne. King besluttede på stedet at skrive et svar, og det udfærdigede han på strimler af avispapir, som blev smuglet ud og stykket sammen til det navnkundige dokument. Bag tremmerne i Birmingham vedkendte Martin Luther King sig en åndelig gæld til religionsfilosoffen Martin Buber, der på det tidspunkt var professor emeritus ved Det hebraiske universitet i Jerusalem. I centrale passager i brevet citerede han nemlig Bubers berømte essay «Ich und Du» fra 1923, som handler om eksistens og sameksistens.

Forbindelsen King–Buber. Men meget apropos er endnu en nær forbindelse mellem de to kommet for en dag. Tidligere i år fandt man et brev i nationalarkivet i Jerusalem. Det er dateret 15. august 1957 og stilet til Buber. Blandt medunderskriverne er King, der her opfordrer Buber til, sammen med en gruppe markante personligheder verden over, at bakke op om en protest mod det sydafrikanske apartheidstyre. «Med stor bekymring har vi betragtet den sydafrikanske regerings konsekvente forfølgelse af officiel racisme (apartheid),» står der i brevet. «Den har tilsidesat de mest grundlæggende hensyn til menneskelig værdighed i sin behandling af afrikanske og asiatiske borgere, løst betegnet som ikke-hvide. Vores bekymring er blevet til rædsel efterhånden som vi har skaffet os viden om behandlingen af disse ikke-hvide sydafrikanere og udbredelsen af totalitær kontrol til næsten hver eneste del af den menneskelige tilværelse.»

På mange måter er det ikke det spor overraskende at King og Buber kunne finne et felles verdigrunnlag.

Milepæl i kampen mot apartheid. Martin Buber modtog brevet på en adresse i München, hvor han på det tidspunkt havde en akademisk stilling. Vi kan også se, at han underskrev med det samme, for der er også blevet fundet et lidt senere brev, nu stilet til Bubers adresse i Jerusalem, hvor Martin Luther King takker ham for tilslutningen. Denne gør også …


Kjære leser. Du har allerede lest månedens 4 frie artikler. Hva med å støtte NY TID ved å tegne et løpende online abonnement for fri tilgang til alle artiklene?

Abonnement halvår kr 450

Legg igjen et innlegg

(Vi bruker Akismet for å redusere spam.)