Buber og King

50 år etter hans død underbygger arkivfunn at Martin Luther King var svært så inspirert av en jødisk religionsfilosof.

Hans Henrik Fafner
Fafner er ny kritiker i Ny Tid.

Et af de centrale dokumenter fra den amerikanske borgerrettighedsbevægelse er «Letter from Birmingham Jail», som Martin Luther King skrev under et fængselsophold i april 1963. Her argumenterer King for ikkevoldelig modstand som det bedste forsvar mod racisme. Tidligere på måneden var han blevet anholdt under demonstrationer i Birmingham i Alabama. Det var lykkedes tilhængere at smugle en avis ind i fængslet, hvor han således kunne læse de hvide racisters opråb til at stå sammen imod borgerrettighedsforkæmperne. King besluttede på stedet at skrive et svar, og det udfærdigede han på strimler af avispapir, som blev smuglet ud og stykket sammen til det navnkundige dokument. Bag tremmerne i Birmingham vedkendte Martin Luther King sig en åndelig gæld til religionsfilosoffen Martin Buber, der på det tidspunkt var professor emeritus ved Det hebraiske universitet i Jerusalem. I centrale passager i brevet citerede han nemlig Bubers berømte essay «Ich und Du» fra 1923, som handler om eksistens og sameksistens.

Forbindelsen King–Buber. Men meget apropos er endnu en nær forbindelse mellem de to kommet for en dag. Tidligere i år fandt man et brev i nationalarkivet i Jerusalem. Det er dateret 15. august 1957 og stilet til Buber. Blandt medunderskriverne er King, der her opfordrer Buber til, sammen med en gruppe markante personligheder verden over, at bakke op om en protest mod det sydafrikanske apartheidstyre. «Med stor bekymring har vi betragtet den sydafrikanske regerings konsekvente forfølgelse af officiel racisme (apartheid),» står der i brevet. «Den har tilsidesat de mest grundlæggende hensyn til menneskelig værdighed i sin behandling af afrikanske og asiatiske borgere, løst betegnet som ikke-hvide. Vores bekymring er blevet til rædsel efterhånden som vi har skaffet os viden om behandlingen af disse ikke-hvide sydafrikanere og udbredelsen af totalitær kontrol til næsten hver eneste del af den menneskelige tilværelse.»

På mange måter er det ikke det spor overraskende at King og Buber kunne finne et felles verdigrunnlag.

Milepæl i kampen mot apartheid. Martin Buber modtog brevet på en adresse i München, hvor han på det tidspunkt havde en akademisk stilling. Vi kan også se, at han underskrev med det samme, for der er også blevet fundet et lidt senere brev, nu stilet til Bubers adresse i Jerusalem, hvor Martin Luther King takker ham for tilslutningen. Denne gør også opmærksom på at opfordringen er blevet fulgt af fremtrædende personer i 38 forskellige lande. Den aktuelle baggrund for Martin Luther Kings initiativ var, at det sydafrikanske styre havde arresteret 156 oppositionsledere og anklaget dem for højforræderi, fordi de stillede sig som talsmænd for et demokratisk, multi­etnisk samfund. Sagen er kommet til at stå som en milepæl i kampen mod apartheid, fordi den hermed fik en helt anden international bevågenhed.

Lyst til å lese videre?

Logg inn eller registrer deg her

---
DEL

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here