Brennende banaliteter

Christina Hagen: Jungle Basilisk. Danmark

Christina Hagen retter en skarp syl mot den politiske korrekthet – men virvaret av stiluttrykk kolliderer med kritikken.

Steffen Moestrup
Email: moestrup@gmail.com
Publisert: 15.06.2017
           Jungle Basilisk
Forfatter: Christina Hagen
, Danmark

Jeg kunne forme det her som et brev. Skrive «Kære Christina Hagen. Hvordan kan jeg komme i trusserne på dig?» Nej, det er sgu for bedaget. Det må blive en sms eller en Facebook-besked. Måske flankeret af et dick pic. Nej, jeg ved skam godt, at frøken Hagen mest er til store, sorte pikke, og jeg nok vil være ilde stedt med min lille, hvide pik, men jeg drages jo af hende, for fanden, det vil jo være unfair ikke at skrive dette. Men hov, hold nu, hvorfor ytre alt dette, har læseren nogen som helst interesse i dig og din liderlighed? Kom nu til sagen og fæld en dom over den her bog.

Det er så irriterende lett og så gjennomført banalt at det føles som reality-tv i skrift. Tomme kalorier i tekstform. Og så, plutselig, bryter teksten ut i flammer.

Pikk, ikke matpakke. Og så kunne jeg ganske passende begynde med at præcisere, at det jo ikke er Hagen, jeg drages af og vil i trusserne på, men snarere hendes tekst. For det er jo den, vi ser; den vi er vidne til i Jungle – men allerede der hopper kæden så af. For vi lever jo i autofiktionens tidsalder, og naturligvis er Jungle også et sammensurium af gætterier om, hvor Hagen – forstået som den rigtige Hagen, hende, kvinden og mennesket Hagen – er henne i teksten. Hun må jo være der. Det er vi så vant til at søge spor efter nu til dags. Og Hagen giver os mange spor. Hun starter lige på. Indlogerer sig på et all-inclusive resort i Caribien og tager for sig af den sorte mand. For naturligvis elsker hun den store, sorte pik. Pikken kan noget ganske særligt. Og pikken sidder på en mand, som er meget nemmere at have med at gøre end den hvide mand. Den hvide mand er blevet tæmmet. Han er ufarlig og besværlig. Nærmest livløs. Med Hagens ord: «Fisse vil han gerne have, men han vil også have en smurt madpakke og en varm sofa og en kæreste, der laver en kande te eller henter en plaid, når han fryser om tæerne.» Den sorte mand er derimod rendyrket vildskab. Han er et dyr fra junglen. Mere simpel og ligetil. Dejlig primitiv.

… OBS. teksten fortsetter …


Kjære leser. NY TID trenger din støtte for å lage avisen. Derfor ber vi deg vennligst abonnere. Om du allerede gjør det, logg inn eller bare registrer deg som leser (inkluderer nyhetsbrev) for å lese mer gratis. (Du har allerede lest et par gratis artikler.)


Ny Tid i julegave

Legg igjen en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.