Brennende banaliteter

Christina Hagen: Jungle Basilisk. Danmark

Christina Hagen retter en skarp syl mot den politiske korrekthet – men virvaret av stiluttrykk kolliderer med kritikken.

Steffen Moestrup
Moestrup er mediekritiker og for tiden ph. d.-student i Berkeley.

Jungle Basilisk

Christina Hagen

Danmark

Jeg kunne forme det her som et brev. Skrive «Kære Christina Hagen. Hvordan kan jeg komme i trusserne på dig?» Nej, det er sgu for bedaget. Det må blive en sms eller en Facebook-besked. Måske flankeret af et dick pic. Nej, jeg ved skam godt, at frøken Hagen mest er til store, sorte pikke, og jeg nok vil være ilde stedt med min lille, hvide pik, men jeg drages jo af hende, for fanden, det vil jo være unfair ikke at skrive dette. Men hov, hold nu, hvorfor ytre alt dette, har læseren nogen som helst interesse i dig og din liderlighed? Kom nu til sagen og fæld en dom over den her bog.

Det er så irriterende lett og så gjennomført banalt at det føles som reality-tv i skrift. Tomme kalorier i tekstform. Og så, plutselig, bryter teksten ut i flammer.

Pikk, ikke matpakke. Og så kunne jeg ganske passende begynde med at præcisere, at det jo ikke er Hagen, jeg drages af og vil i trusserne på, men snarere hendes tekst. For det er jo den, vi ser; den vi er vidne til i Jungle – men allerede der hopper kæden så af. For vi lever jo i autofiktionens tidsalder, og naturligvis er Jungle også et sammensurium af gætterier om, hvor Hagen – forstået som den rigtige Hagen, hende, kvinden og mennesket Hagen – er henne i teksten. Hun må jo være der. Det er vi så vant til at søge spor efter nu til dags. Og Hagen giver os mange spor. Hun starter lige på. Indlogerer sig på et all-inclusive resort i Caribien og tager for sig af den sorte mand. For naturligvis elsker hun den store, sorte pik. Pikken kan noget ganske særligt. Og pikken sidder på en mand, som er meget nemmere at have med at gøre end den hvide mand. Den hvide mand er blevet tæmmet. Han er ufarlig og besværlig. Nærmest livløs. Med Hagens ord: «Fisse vil han gerne have, men han vil også have en smurt madpakke og en varm sofa og en kæreste, der laver en kande te eller henter en plaid, når han fryser om tæerne.» Den sorte mand er derimod rendyrket vildskab. Han er et dyr fra junglen. Mere simpel og ligetil. Dejlig primitiv.

Scrapbook. Et genkommende træk i bogen er legen med fordomme, og her holder Hagen sig ikke tilbage. Hun kaster sig ud i et balstyrisk favntag imod den politiske korrekthed og tager gerne både racistiske og dybt problematiske ytringer i brug. Det hele sker som en front mod de normer, vi bestandigt er omgivet af, uanset hvor moderne, hvor frie og hvor revolutionære, vi betragter os som. For Hagen må naturligvis gerne kneppe løs. Hun må gerne bruge sin magtposition som hvid, rig kvinde og kopulere sig gennem det sorte kontinent.

Du har nå lest 4 frie artikler denne måned.

Logg inn (krever online abonnement, 69kr) for å lese videre.

DEL
Steffen Moestrup
Moestrup er mediekritiker og for tiden ph. d.-student i Berkeley.

Legg igjen et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.