Begrensning for frihet

Vi vet det så godt, og vi vil det egentlig ikke. Derfor går vi på akkord med våre egne følelser når vi opptrer som blinde overfor ødeleggelsen av naturen.

Arne Johan Vetlesen
Niels Johan Juhl-Nielsen
Juhl-Nielsen er bosatt i København.

Med klima og biodiversitet som enorme trusler mod vores eksistens, kan flere og flere indse at kulturen må igennem en omfattende transformation. Men hvor findes den avantgarde som kan udrede den samfundsmæssige og planetariske kompleksitet således at den forstås av os alle, samtidig som den indgyder håb om at en anden verden er mulig? Hvem kan bære den revolutionære fakkel fra fortidens erfaringer med sejre og nederlag, og vise os vejen videre? Dette er spørgsmål som det 100 år efter den russiske revolution kan være passende at stille.

I deres nye bog Hvad skal vi svare? lister sociologen Rasmus Willig og filosoffen Arne Johan Vetlesen op ni eksempler på hvordan det moderne menneske er gået i en fælde og blevet indfanget bevidsthedsmæssigt. Forfatterne formulerer et nyt frihedsbegreb der skal formuleres under overskriften «begrænsning», med begrundelsen: «ellers er der ingen frihed». Det er nemlig ifølge forfatterne nødvendigt at mennesket befrier sig fra de ni forskellige måder at være indfanget på, således at vi igen kan «få vinger» og «genvinde [vores] frihed og dermed forøge [vores] chancer for at overleve».

Det innfangede menneske. Vi lever ifølge forfatterne i en illusion og i et håb om et teknologisk fix der kan redde os ud af den samfundsordning og livsstil som vi godt ved ikke kan fortsætte. Dette gør vi samtidig med at vi med en stor del af vores hele opmærksomhed har bevæget os ind i den sociale medieverdenen. Hvor samfund-
institutioner tidligere lå inde med viden, data og erfaring, så ser vi nu, med de mange eksempler på dårlig offentlig planlægning, at konsulentindustrien tager over. Vi ter os som blinde overfor hvad der sker ret for vores øjne, som om vi slet ikke vil vide af det. Vi går på akkord med vores egne værdier og følelser samtidig med at vi fornemmer en overudnyttelse af vores indre og ydre natur. Forbrugerismen har taget over, grundlagt på fossile brændsler som vi er indfanget af i en falsk optimisme, ja, i direkte løgne som vi benytter os af selv overfor vore børn.

«Omstendighetene må endres av menneskene, og oppdrageren selv må oppdras.»
Marx

Når hertil så yderligere skal lægges den løbske globale opvarmning, kan vi hver især let henledes til magtesløsheden. At søge hjælp hos forfatternes læremestre ved universitetet, Habermas og Honneth, giver ikke noget resultat. Hos disse reduceres naturen «til et rent og skært middel – en ressource – for menneskelige formål».

Forfatternes halve svar. Uagtet bogens titel, så mener forfatterne, med baggrund i analysen af indfangningen, at der er tale om et kampskrift, idet deres kortlægning giver «en ny mulighed for at blive fri og igen give vore børn håb om en fremtid». Vi skal omskole vores begær via en dydsetik og gennem handling udøve en slags kulturkritik og en antikapitalistisk systemkritik, pointerer forfatterne. Kampen skal ikke føres ude i gaderne, og den skal – naturligvis – føres på fredelig, demokratisk vis, som en tak for vor tid på jorden.

Bagtæppet for forfatternes agiterende skrift er den kritiske teori (Frankfurter-skolen) med blandt andet det berømte Marx-citat om at omstændighederne må ændres af menneskene, og opdrageren selv opdrages. Videre siger Marx at en sammenfattende forandring af omstændighederne og af den menneskelige virksomhed, eller selvforandringen, kun kan opfattes og forstås som revolutionær praksis. Hannah Arendt nævnes for «action in concert», altså «at handle i fællesskab». Nærmere kommer forfatterne ikke at udpege det handlende subjekt – vi er nemlig ifølge forfatterne alle ansvarlige.

Lyst til å lese videre?

Logg inn eller registrer deg her

---
DEL

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here