Grusomhetens teater

Alexander Carnera

Carnera er frilansskribent, bosatt i København.

Den primære åbning mod verden

MUSISK LIV: Med Brugen af kroppene og Hvad er filosofi?, vender Giorgio Agamben tilbage til sin tidlige hovedinteresse før den første homo sacer-bog – nemlig til det værende, til sproget, til tanken og det lyksalige liv. Det dreier seg også om der man ér – hvor man på én og samme tid opdager livet (ontologi) og hvordan livet kunne være (politik, det lykkelige liv).

Lysningen

ESSAY: Har skrivningen en helende kraft – ved at omtale livets flygtighed, ensomhed og skønhed? Og er det kun er muligt for os at leve sammen ved at udstøde de andre? Om det personlige er det virkelige, så er det ikke målet – men snarere at kunne komme frem i lyset af det upersonlige.

Hvor alle kæmper om opmærksomheden

SUBJEKTET: Hvordan skal kunsten skille sig ud i en tid hvor det kunstneriske virke er kommet til at ligne det moderne arbejdsliv med dets konstante krav om kommunikation, netværk og synlighed? Fremtræden og iscenesættelse er blevet vigtigere end indhold. Kan vi i dag egentlig genopdage vores forhold til tid, oplevelsen varighed, øve os på at gøre mindre? At ikke være et middel til et mål?

Grænserne for vores levemåde

FREMTID: Miljøkatastrofer, global opvarmning, civilisationskrise og planetær apokalypse har givet anledning til forestillinger om jordens undergang og tidens afslutning. Gennem en radikal antropologi gjør et par forfattere et forsøg på at genrejse vores tro på verden.

Vi mangler troen, ikke troen på Gud, men en tro på verden

FILOSOFI: Det immunitære demokrati. Ifølge den italienske filosofen Donatella Di Cwesare, eksisterer i dag en politisk kultur styret af frygten for den fremmede og fremtiden, et skindemokrati til fordel for sikkerhed, kontrol og kortsigtede konkurrencehensyn. Og de som anser sig selv som «liberale» i dag, har meget lidt at stå imod de irrationelle impulser og beslutninger der styrer markedet og jagten på den kortsigtet vinding.

Hvorfor der er noget og ikke bare intet

Venedig: Dette års kunstbiennale i Venedig føles som afslutningen på en menneskecentreret tid, en tid hvor mennesket med sin usårlighed, selvtilstrækkelighed, den hvide mand som verdens centrum er under angreb. Nu er det kvindens tur til at stille de store spørgsmål, om livets hellighed, om forbundethed, om menneske og teknologi, om hvad der kommer efter «mennesket».

Nedbrydningsproces

Anselm Kiefer: Salla dello Scrutinio i Venedigs Doge-Palads – her om hvordan fortiden og nutidens historiske øjeblikke konvergerer.

Økologi er legende alvor

ØKOLOGI: Pinguins nystartete grønne serie præsenterer gamle og nye bøger, der ændrer på måden vi tænker og taler om den levende jord. Du befinder dig i masseudryddelsens tidsalder, men filosoffen Martin Heidegger bringer os her på sporet af det som vi har brug for.

En bandlysning af de døde og døden?

DØDEN: Via filosoffen Jean Baudrillard kan vi måske med vor dages pandemi blotlægge dødens symbolske betydning, den som ellers er svær at få øje på?