«Selvom uformelle bosættelser ikke er acceptable, er der noget særligt bevaringsværdigt ved dem,» skriver FN’s specialrapportør for retten til et sted at bo, Leilani Farha, i forordet til Pieter de Vos fotobog Homelands. Det er ikke israelske bosættelser i Gaza, der er tale om, men derimod de utallige interimistiske boligområder, som findes spredt ud over de fleste af verdens storbyer.
Den sydafrikanske fotograf Pieter de Vos har dokumenteret dagligdagen i Woodlane Village, en uformel bosættelse i udkanten af Pretoria i Sydafrika, for at forstå «hvordan folk oplever hjem og tilhørsforhold i et samfund, der befinder sig i spændingsfeltet mellem inklusion og eksklusion». Det er der kommet en serie af æstetisk betagende billeder med sans for detaljen ud af.
Tilhør og fremmedhed
Hovedpersonen i fortællingen, der udfoldes i Homelands, er Donald Banda, der tilbragte to årtier under apartheid i fængsel, og siden slog sig ned i Woodlane Village. Donald Banda og Pieter de Vos har hjemlandet Sydafrika til fælles, men ellers ikke meget andet, udover et umage venskab, opstået gennem de måneder, de tilbragte sammen i løbet af sidstnævntes fotoprojekt.
Pieter de Vos
selv – der er hvid afrikaaner – migrerede til Canada med sin familie, fordi
hans forældre ikke kunne holde 1980’ernes brutalisering af samfundet ud. De
kunne vælge at tage væk, modsat folk som Donald Banda. For fotografen blev
fotoprojektet i Woodlane Village også en måde at forstå sin egen
migrationshistorie på, sine egne flossede følelser af tilhør . . .
For å lese videre, opprett ny fri leserkonto med din epost,
eller logg inn om du har gjort det tidligere.(klikk på glemt passord om du ikke har fått det på epost allerede).
Velg evt abonnement (69kr)
