At røre ved verden

ARKITEKTUR: Sanselig arkitektur kan medvirke til eftertanke, empati og socialt ansvar.

Alexander Carnera
Carnera er frilansskribent, bosatt i København.

Juhani Pallasmaa. Arkitekturen og sanserne. Arkitetens forlag, 2014

Den finske arkitekt Juhani Pallasmaas bog: Arkitekturen og sanserne, netop oversat til dansk, inspirerer for tiden alverdens tegnestuer. Overfor den kolde, transparente kassearkitektur møder man her sanselig arkitektur der integrerer hele vores sanseaparat – en forudsætning for en social-etisk og politisk ansvarlig arkitektur og for måden vi udformer vores huse og byer på.

Truet kunstart. Arkitektur er menneskelige situationer. Arkitektur er eksistentiel, fordi dens opgave er at skabe rammer for måder tingene kommer til syne på, og måden vi oplever på. En fænomenologisk tilgang, der ifølge den finske arkitekt Juhani Pallasmaa skal bane vejen for «empati og indlevelse i hvad det vil sige at bo». Arkitekturen har et socialt-politisk ansvar, hvor evnen til at forestille sig menneskelige situationer er den vigtigste. Pallasmaas bog er en del af et mangeårigt projekt, der kritiserer moderne byggeri præget af enten instrumentel standardisering eller æstetisk forskønnelse styret af kommerciel forførelse. Pallasmaa har de sidste tyve år rejst verden rundt med sin bog og sit budskab om at få arkitekter til at blive tænkende mennesker. Bogen er en opsang til «arkitekturen som er en truet kunstart», et fag der mangler modstandskraft overfor markedets blinde vækst. Og dermed mangler den blik for falskheden som tilhører den anden side af det økonomiske fremskridt, som driver mange byggerier og tiltag frem i dag. Grimme byggerier langs vores kyststrækninger, og store centre der ikke kun ødelægger noget ved landskabet, men også noget i mennesket. Pallasmaa vil tilbage til det elementære, til sansningen, og ikke mindst hvordan sanserne arbejder sammen. Et arbejde der begyndte med Steen Eiler Rasmussens klassiske værk Om at opleve arkitektur. Hvis kvaliteten ved et hus, et rum eller et sted afhænger af om og hvordan det bevæger mig, bliver det nødvendigt at rette opmærksomheden mod sansernes samspil.

arki_og_sanserne_forsideDet enevældige øje. Pallasmaa udtrykker stor bekymring for synssansens dominans, og taler om en «optisk hedonisme» som præger vores tid. Han skriver: «Den umenneskelighed, der præger nutidens arkitektur og byer, skyldes, at vi har negligeret kroppen og sanserne og skabt en ubalance i vores sanseapparat. Blandt andet kan den stigende oplevelse af isolation, afstand og ensomhed i den moderne teknologiske verden relateres til en skævhed i vores brug af sanserne. Det er tankevækkende, at det især er i teknologiske avancerede miljøer som hospitaler og lufthavne, at vi oplever denne fremmedgørelse og distancering. Her skaber øjets dominans og undertrykkelsen af de andre sanser en fornemmelse af adskillelse, isolation og afstand. ’Øjets kunst’ har ganske vist givet os mange imponerende og interessante bygningsværker, men den har ikke fremmet vores følelse af at være rodfæstet i verden.»
Digitalt design har en tendens til at forcere arbejdsgangen ved at udløse et for hurtigt forløb. I accelerationssamfundets brug af billeder kan kun synet følge med. Men den letfordøjelige gengivelse og identifikation har skabt «et narcissistisk og nihilistisk øje» som «svækker vores evne til empati, medfølelse og deltagelse i verden». Glasfacader, transparente boliger og smarte, glatte overflader behager øjet, men i stedet for at understøtte en mental eller samfundsmæssig læreproces, bidrager disse til distancering og isolation af vores sanser. At integrere vores oplevelse af verden kræver ifølge Pallasmaa større opmærksomhed på den kropslige måde at sanse på. Vores virkelighed er stemt eller oral før den er visuel. Pallasmaa griber til sproget og lyrikken – for ligesom lyrikken skaber betydning ved at «stemme verden», er «arkitekturens opgave at genskabe oplevelsen af en udifferentieret verden, som vi ikke bare er tilskuere i, men en uadskillelig del af». Det er den haptiske eller taktile karakter ved sansningen der, ifølge Pallasmaa, skal redde synet fra synscentrisme. Kropslig berøring og sanselig fortrolighed med stedet skærper sansen for erindring, eftertanke og en intensivering af hverdagsliv og socialt ansvar.

Du har nå lest 3 gratis artikler denne måned. Er du abonnement, logg inn i
toppmenyen eller tegn online abonnement (69kr) for å lese videre.

DEL

Legg igjen et svar

Dette nettstedet bruker Akismet for å redusere spam. Lær om hvordan dine kommentar-data prosesseres.