Abonnement 790/år eller 195/kvartal

At navigere nutidens kaotiske politiske landskab af løgne, coverups, fantasterier og halve sandheder

Conspiracy/Theory
KONSPIRATIONSTEORI / Når stater, politikere og virksomheder skjuler fakta og fortæller halve sandheder, bliver konspirationsteorier de magtesløses forsøg på at forstå den virkelighed, der betinger deres liv – og om muligt forandre den. Her berøres konspiration som både revolutionært og autoritært redskab, pandemier som aids og covid19, post-truth-mytologier, USA’s militære oprustning, guldfeber og afindustrialisering, al-Qaeda og ufoer.

Hvis du kun skal læse én fagbog i år, så lad det være Conspiracy/Theory. Sjældent har en bog været så betimelig og føltes så nødvendig for at navigere nutidens kaotiske politiske landskab af løgne, coverups, fantasterier og halve sandheder. Med stor ydmyghed, nysgerrighed, humor, empati og sans for kompleksitet undersøger forfatterne det konspiratives potens samt berøringsflader – og forskelle – mellem kritisk teori og konspirationsteori.

Antologien er bygget op i fire dele – Organizing Fictions, Atmospheres of Doubt, The Force of Capital og The Politics of Enmity – og indrammet af en introduktion og epilog, der faktisk gør lige netop hvad, disse formater skal gøre: Sporer læseren ind på de punkter, der binder antologiens mange tråde sammen.

Kritisk teori og konspirationsteori

Vi kommer vidt omkring, både i tid, rum og tematikker. Begrebshistorie og meta-
refleksioner over hvad kritisk teori og konspirationsteori har til fælles og hvor deres veje skilles. Her berøres konspiration som både revolutionært og autoritært redskab, Platons Staten, pandemier som aids og covid-19, post-truth-mytologier, USA’s militære oprustning ude og hjemme. Dessuden guldfeber og afindustrialisering, økonomisk spekulation i højere uddannelse, humanitære indsatser på det afrikanske kontinent, al-Qaeda og UFO’er.

Mange af antologiens bidrag har USA som enten udgangspunkt eller knudepunkt, og selvom det konspirative til tider har en temmelig specifik farvning i netop denne del af verden, gør det ikke hverken de konkrete studier eller de mekanismer, studierne peger på, mindre relevante i andre kontekster.

«Efterhånden som infosfæren i stigende grad bliver en kampplads, bliver de individer, der er skydeskive for indflydelsesforsøgene, overladt til deres egne vurderingskompetencer og udfordret til at selv at forklare en verden, som efterlader og slører, misinformerer og systematisk sårer og dræber», skriver antropolog Joseph Masco og politolog Lisa Wedeen, der har redigeret Conspiracy/Theory.

Al-Quada Illustrert.

At tale om konspirationsteorier som var det et afgrænset felt befolket af sølvpapirshatte gør ingen klogere, mener såvel redaktørerne . . .

Kjære leser.
For å lese videre, opprett ny fri leserkonto med din epost,
eller logg inn om du har gjort det tidligere.(klikk på glemt passord om du ikke har fått det på epost allerede).
Velg evt abonnement

Nina Trige Andersen
Nina Trige Andersen
Trige Andersen er frilansjournalist og historiker.

Se redaktørens blogg på twitter/X

Du vil kanskje også like