Abonnement 790/år eller 190/kvartal

At generobre demokratiet

Concepts for a democratic and ecological society
Forfatter: Yavor Tarinski
Forlag: Zer0 Books (USA)
DEMOKRATI / NY TID har valgt to vinkler inn på den samme boken. Hva med community-ledede initiativer som et bidrag til European Green Deal?
[Obs. Denne finnes her på engelsk]

Netværkssamarbejdet «Communities for Futures» (communitiesforfuture.org) vil integrere transformerende regionale og lokale udviklingspolitikker i EU-kommissionens «European Green Deal#» (EGD). Et fokus på community-ledede-initiativer med EGD i fremtiden skal levere et udbredt lokalstyret svar på den økologiske krise med politikker på specifikke områder såsom fødevaresystemer, energi, renovering osv.

Et bud på en teoretisk ramme for et sådant konkret initiativ har forfatteren og aktivisten Yavor Tarinski leveret med bogen Concepts for a Democratic and Ecological Society. I bogen opstiller Tarinski forskellige bud på, hvorledes udviklingen kan vendes og anviser nogle basale systemiske indgange til et omfattende kulturskifte.

Direkte demokrati

I dag bliver demokrati og kapitalisme ofte anvendt som synonymer. Og byerne udgør ikke længere rammer om den offentlige samtale – tværtimod er de blevet templer for kapitalistisk vækst, der gør deres indbyggere til fremmedgjorte og passive forbrugere.

Med referencer til Cornelius Castoriadis og Murray Bookchin sætter Tarinski begreberne på plads. Begge var de optagede af menneskers ægte selvbestemmelse og af udviklingen af ​​institutioner, der kan fastholde den personlig myndighed. I sidste ende er det altid et sådant potentiale, som vil være nærværende og vil kunne udgøre potentialet for mennesker til at mødes og i fællesskab beslutte, hvordan de skal forvalte vitale ressourcer, som deres levebrød afhænger af.

Det bliver nødvendig med en fuldstændig opgivelse af den kapitalistiske økonomisme om homo economicus for i stedet at favne den sociale økologis aktive borgere, passioneret omkring offentlige anliggender og bevidsthed om deres symbiotiske forhold til naturen.

Og det rækker ifølge Tarinski heller ikke med en kritik af produktionens miljømæssige konsekvenser («miljømæssig refleksivitet») med dens risikobevidsthed og skepsis ved innovationer. Som arbejderbevægelsen satte socialismen på dagsordenen må kritikerne af det anthropocenes åbenlyse destruktive tendenser inden for for eksempel mikrobiologien og jordsystemvidenskaberne.

I en virkelig direkte-demokratisk ramme vil størstedelen af befolkningen træffe de beslutninger, der vedrører dem, direkte i deres naboskabsforsamlinger.

Tænk globalt – handle lokalt

Årligt bliver offentligheden ved COP-konferencerne og Paris-aftalens CO2 reduktionsmål mindet om det svigt, som verdens ledere udviser globalt, ikke mindst i forhold til «Syd». Efter Paul Crutzen#s introduktion og italesættelse af den antropocene tidsalder er kompleksiteten i en omstilling blevet mangedoblet og kan måske bedst – men mangelfuldt – beskrives ved nødvendigheden af en kulturrevolution, set som relationen mellem samfundet, magten og naturen. For Tarinski er det evident at en global udvikling inden for planetens grænser ikke kan opnås ved top-down beslutninger, end ikke i et ekstra-socialt sæt af videnskabelig viden eller af pseudo-oplyst elite.

Netop afdøde Bruno Latour bidrog (sammen med Nikolaj Schultz, se artikkel i NY TID) inden sin død med et notat om, hvordan vi får skabt en stolt og selvbevidst økologisk klasse. Med Yavor Tarinskis bog og «Communities for Futures» bestræbelser på at føre community-ledede-initiativer ind i en europæisk politisk virkelighed kan en ny dør være åbnet for den nødvendige omstilling.

Niels Johan Juhl-Nielsen
Niels Johan Juhl-Nielsen
Juhl-Nielsen er bosatt i København.

Du vil kanskje også like