Arven fra Atatürk


Manden der grundlagde Tyrkiet som moderne stat i 1923, gjorde dette på autoritære præmisser. Således er Erdogan og Atatürk bare to alen ud af ét stykke, hævder Halil Karaveli.

Fafner er fast kritiker i Ny Tid. Bosatt i Tel Aviv.
Email: fafner4@yahoo.dk
Publisert: 2019-02-20
Why Turkey is Authoritarian. From Atatürk to Erdogan
Forfatter: Halil Karaveli
Pluto Press, England

I lang tid var det en udbredt holdning blandt observatører og analytikere, at Recip Erdogan havde som mål at styrke Tyrkiets demokrati. Det blev set som en vigtig forudsætning for tyrkisk medlemskab af EU, og i bestræbelserne for at skabe et mere åbent samfund med en fri og demokratisk debat tog han også forsigtige skridt til at anerkende det armenske folkemord.

Men så kom det tilsyneladende vendepunkt. I maj 2013 demonstrerede miljøforkæmpere mod det offentliges byggeplaner i Gezi, et stort grønt åndehul i det centrale Istanbul. Myndighederne reagerede med uhørt brutalitet, men protesterne bredte sig til store dele af landet. Hurtigt kom det til at dreje sig om ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og alt muligt andet end et stykke lokal byplanlægning. I alt 14 demonstranter mistede livet, og det er påfaldende at de alle kom fra landets alevittiske mindretal.

Autoritær tradition

Året forinden havde præsident Barack Obama nævnt Erdogan som en af de fem globale ledere han forbandt med venskab og tillid, og pludselig viste den tyrkiske leder dette autoritære ansigt. Mens Obama således havde mistet en ven, begyndte verden at spekulere over hvad der havde fået Erdogan til at slå ind på denne radikale kursændring, bort fra demokratiet.

Erdogan er autoritær helt ned i sin egen politiske grundvold, men denne tradition går lige tilbage til Kemal Atatürk.

For Halil Karaveli er svaret dog indlysende. Han er analytiker ved den svensk-amerikanske tænketank Central Asia-Caucasus Institute, og beskriver i sin nye bog Why Turkey is Authoritarian hvordan Erdogan ikke bare er autoritær helt ned i sin egen politiske grundvold, men at han dybest set også viderefører en tradition, der går lige tilbage til Kemal Atatürk. Karaveli argumenterer overbevisende for at manden, der grundlagde Tyrkiet som moderne stat i 1923, gjorde dette på autoritære præmisser, og at han og Erdogan derfor er to stykker ud af samme alen.

Multietnicitet

Forklaringen lyder, at det osmanniske rige var et multietnisk samfund. På en helt anden måde end i Europa blev der taget hensyn til minoriteterne, hvilket umiddelbart står som et positivt træk. Riget havde heller ikke noget omfattende proletariat, der var hverken nogen jordløs almue eller livegne som vi så det hos os selv. Styret havde altid værnet om småbønderne og deres ret som jordejere, og havde i lignende omfang …

Abonnement halvår kr 450


Kjære leser. Du har allerede lest månedens 4 frie artikler. Hva med å støtte NY TID ved å tegne et løpende online abonnement for fri tilgang til alle artiklene?


Legg igjen et innlegg

(Vi bruker Akismet for å redusere spam.)