Ar ind i en fremmed sjæl

Har vi mistet naturen forstået som den ramme om cyklus og råhed og anderledeshed, som ikke er en del af os selv, men et udenfor?

Alexander Carnera
Carnera er frilansskribent, bosatt i København.
Email: ac.mpp@cbs.dk
Publisert: 10.03.2019
EARTH

Nikolaus Geyrhalter (Østerrike)

Filmen tager os med på en rundrejse til 7 forskellige steder i verden hvor enorme landområder ændres til ukendelighed af hensyn til menneskets fortsætte vækst, forbrug, livsstil og velstand. Det gælder udvindingen af mineraler til kobber (Riotinho, Spanien), kul til energi (Matra, Ungarn), veje til transport (Brenner, Østrig), marmor til køkkener (Carrara, Italien), olie fra tjæresand (Ford McKay) eller bare jord og bjerge forvandlet til bosted for stadig flere mennesker i stadig større huse (Califonien). Alt dette kræver ufattelige ressourcer og teknologi, men det er også en smertefuld historie om menneskets tilsyneladende magtesløshed og ikke mindst historieløshed. En på alle måder stærk og bevægende film.https://www.youtube.com/watch?v=1RQ3yFmDz-E

Menneskets aftryk

Luftbilleder af enorme områder under forandring afslører øjeblikkeligt det aftryk mennesket sætter på jordens overflade: Veje, linjer og brud er som ar ind i en fremmed sjæl. Ingen af de medvirkende efterlader nogen tvivl om hvad denne ressource-udvinding gør ved jorden. Men alle er de opgivende overfor at det skulle kunne være anderledes. Nord for Sacramento i Californien siger en arbejder efter at have fjernet større bakker og mindre bjerge i en dal: «Byudvikling begynder med fjernelsen af jord. Befolkningen stiger, de skal bo et sted, hvad kan vi gøre?» Denne menneskets magtesløshed er et gennemgående tema i filmen. Også i Carrara er teknologi på rekord tid ved at ødelægge det hvide marmorbjerg: «Snart er der ikke mere og vi må søge på Mars eller månen.»

Magtesløshed?

Mere nuanceret lyder det fra en medarbejder i Riotinhos mineralmine der udvinder kobber til en stadig mere teknologisk livsstil: «Den nuværende udtømning af ressourcer er ikke bæredygtig. Enten afstemmer vi vores økonomi og forbrug med naturens selvbevarelse eller vi fortsætter troen på den rationelle forbruger, og dette system vil ikke eksisterer meget længere.» Magtesløshed fordi vi har opgivet en tro på at tingene kan være anderledes. Men også at vi har opgivet at lære af historien. Mennesket lærer ingenting af historien, siger medarbejderen. «Det drejer sig ikke kun om udnyttelse af jorden men også om menneskers udnyttelse af andre mennesker.»

Mennesket fjerner 150 millioner ton sten og jord pr. dag hvilket gør mennesket til den betydeligste geologiske faktor i vor tid.


… OBS. teksten fortsetter …


Kjære leser. NY TID trenger din støtte for å lage avisen. Derfor ber vi deg vennligst abonnere. Om du allerede gjør det, logg inn eller bare registrer deg som leser (inkluderer nyhetsbrev) for å lese mer. (Du har allerede lest 3 gratis artikler.)


Gratis prøve
Kommentarer