Antinazisten, der tog verden med storm
KAMP: Efter sin død blev Stieg Larsson verdensberømt for krimi-trilogien om Lisbeth Salander, men hans liv var først og fremmest præget af en utrættelig kamp for at kortlægge og afdække den voksende bevægelse af nynazisme og fascisme.
Publisert: 2019-04-22
(Sverige)
Pointen bliver hugget i granit flere gange i løbet af dokumentaren: Stieg Larsson arbejdede sig ihjel. I den forstand endte de nazister, som han dedikerede alle sine vågne timer til at bekæmpe, med at tage hans liv, som de så ofte havde truet med at gøre.
Stieg Larsson – The Man Who Played With Fire dokumenter en af Sveriges mest betydningsfulde antinazisters liv og virke, en antinazist som blev verdenskendt, da hans Millennium-trilogi om den utilpassede og rå Lisbeth Salander udkom kort efter forfatterens for tidlige død.
Dokumentaren er sammensat af interview med Stieg Larssons livskammerat, Eva Gabrielsson, med tidligere kolleger på TT Nyhetbyrån og på det antifascistiske medie Expo, som Larsson var med til at starte, med tidligere kolleger på det britiske antifascistiske magasin Searchlight, samt med barndomsvenner og -naboer i det afsidesliggende svenske landområde, hvor Stieg Larsson tilbragte de første ni år af sit liv sammen med sine bedsteforældre.
Larssons bedstefar var en kommunist og engageret antinazist, som Larsson lærte meget af. Larsson blev selv (trotskistisk) kommunist, men dokumentaren om ham går uden om denne del af historien, og den eneste omtalte af hans og hans bedstefars politiske orientering er høflige og meningsløse fraser om at «ønske at alle er lige». I stedet fremstilles Larsson som en «demokrat» – hvad han naturligvis var, og en radikal en af slagsen (modsat de fleste borgerlige demokrater), men i dokumentarens indfatning bliver det en temmelig vag etiket.
Kjære leser. Du har nå lest månedens 3 frie artikler. Så enten logg inn hvis du har abonnement, eller støtt oss gjerne ved å tegne et abonnement for fri tilgang?
