Angsten for de usynlige


Bag både Islamisk Stat og højreorienterede grupperinger fungerer nøjagtig de samme mekanismer som drivkraft, påpeger den tyske forfatter og journalist Carolin Emke. I sin bog trækker hun de store perspektiver op.

Fafner er fast kritiker i Ny Tid. Bosatt i Tel Aviv.
Email: fafner4@yahoo.dk
Publisert: 2019-02-01
Against Hate
Forfatter: Carolin Emcke
Polity Press, Storbritannien

Det var en kold aften i februar 2016. Omkring 70 mennesker, de fleste af dem mænd, havde taget opstilling for at blokere vejen for en bus, der var på vej med en gruppe nyligt ankomne flygtninge fra den syriske borgerkrig. Mange andre mødte frem og stimlede sammen som tilskuere, og selv om der også kom politi til stedet, udartede det hele hurtigt til en ubehagelig konfrontation.

Det hele udspillede sig i den lille tyske by Clausnitz, som på den måde fik kedelig international opmærksomhed. Den tyske forfatter og journalist Carolin Emcke ser affæren som et skoleeksempel på hadets natur, og hun bruger den som afsæt i sin bog om emnet, som hun skrev i kølvandet på debatten om Clausnitz. Den er nu kommet i engelsk oversættelse.

Emcke hæfter sig ved at de ophidsede mennesker under hele opstandelsen vedblev med at råbe «Wir sind das Volk!». Vi er folket. Bortset fra, at selve ordvalget giver hende myrekryb og påmindelser om nazismens Tyskland, ser hun det som både interessant og karakteristisk for hele fænomenet, at disse mennesker retfærdiggjorde deres opførsel ved at hævde et tilhørsforhold til et folk. Som hun skriver, var hovedparten af deltagerne sandsynligvis hvad vi vil betegne som normative borgere og solide familiefædre, der sædvanligvis ikke finder behov for at ytre sig i den slags nationale baner. Men her fik de frit løb for deres følelser ved at slå på et angiveligt fællesskab, og det var nok mere end noget et udtryk for usikkerhed og frygt.

Carolin Emcke:
Carolin Emcke

Groteske resultater

Når de usynlige bliver en trussel. Frygt for hvad? Det forklarer forfatteren ved at gribe til Ralph Ellisons klassiske roman fra 1952, Invisible Man. Det er en beskrivelse af den afroamerikanske befolknings liv i sydstaterne på det tidspunkt. De sorte var der, de var til stede og deltog i samfundet, men for mange hvide var de usynlige. De var anderledes og fremmede, og navnlig kunne man ikke betragte dem som nogen naturlig del af det vedtagne fællesskab. Det er nøjagtig den samme funktion, der er til stede i vore dages europæiske samfund. Muslimerne, de fremmede, er ikke nogen integreret del af samfundet, og derfor er de usynlige. Men når de så pludselig bliver meget synlige, som ved ankomsten af en …

Abonnement halvår kr 450

Kjære leser. Du har allerede lest månedens 4 frie artikler. Hva med å støtte NY TID ved å tegne et løpende online abonnement for fri tilgang til alle artiklene?


Legg igjen et innlegg

(Vi bruker Akismet for å redusere spam.)