Jonathan Pollack
Jonathan Pollack

Anarkister mot muren

TEL AVIV: Det bliver vanskeligere og vanskeligere at opponere mod systemet i takt med at Israel flytter mod højre.

Hans Henrik Fafner
Fafner er fast kritiker i Ny Tid. Bosatt i Tel Aviv.
Email: fafner4@yahoo.dk
Publisert: 30.08.2019

Vi træffer Kobi Snitz i det sydlige Tel Aviv, hvor han bor. Det er den socialt tunge del af byen, og han er engageret i arbejdet med de mange flygtninge fra Sudan og Eritrea, som holder til dér. I begyndelsen af året deltog Snitz i et politisk møde. Deltagerne kom fra det anarkistiske miljø i Tel Aviv, og det var ikke noget stort arrangement. Han kendte de fleste: «Men jeg lagde især mærke til, at jeg var en af de yngste, og jeg er trods alt 47 år gammel», siger han. «Der var en del mænd med gråt hår!»

Beskrivelsen er kendetegnende. Valget til det israelske parlament, Knesset, i våres blev endnu en sejr for Benyamin Netanyahu og landets nationalistiske højrefløj, og den højredrejning, som snart har stået på i mange år, synes at fortsætte. Overfor dette er det politiske spektrum til venstre for midten stærkt reduceret. Det førhen så mægtige Arbejderparti kom lige akkurat ind med 6 ud af de 120 mandater.

«Vi mærker også tendensen i grupperne, som arbejder udenomsparlamentarisk», siger Kobi.

Punk og 1960’ernes progressive bevægelser. Vi er i færd med at tage pulsen på den israelske anarkistbevægelse. Det har aldrig været noget massefænomen, men den har været til stede. Anarkisterne har tidligere markeret sig i fredsbevægelsen og i protesterne mod besættelsen og den fortsatte undertrykkelse af palæstinenserne, og sagen er ikke mindst interessant, fordi dele af Israel i sin tid selv startede som et socialistisk og kollektivt eksperiment.

Før Israels grundlæggelse i 1948 betragtede et antal kibbutzer
sig som anarkistiske kommuner, og man læste både Kropotkin og
Tolstoj.

Tanken er naturligvis på kibbutzen. Kobi er født og opvokset i Barkai, som er en af dem, men han lukker hurtigt luften ud af illusionerne. Han kan godt anskue kibbutzen med sin kollektive levevis som en form for anarkisme. I hvert tilfælde i de tidlige år, altså i tiden før statens grundlæggelse i 1948, betragtede et antal kibbutzer sig som anarkistiske kommuner, og man læste både Kropotkin og Tolstoj.

Ny Tid i julegave

«Men kibbutzen udviste samtidig udpræget engagement i opbyggelsen af staten, og ikke mindst deltog den aktivt i forbrydelserne mod palæstinenserne», forklarer han.

Barkai er i sig selv et godt eksempel. Den blev grundlagt i maj 1949 på jord, der tidligere havde tilhørt en palæstinensisk landsby. Den eneste tilbageværende bygning fra landsbyen tjener i dag som indgang til kibbutzens svømmebassin.

«Jeg vil kalde det en stærkt kompromitteret anarkisme», smiler han.

Anarkister mod muren

Men modkulturen eksisterede i Israel, og det er Jonathan Pollak måske det bedste udtryk for. Han er opvokset i Tel Aviv, hvor forældrene var aktive på venstrefløjen. Et af hans tidligste erindringsglimt er fra en demonstration i Tel Aviv, som blev opløst af politifolk på hesteryg.


… OBS. teksten fortsetter …
Kjære leser. NY TID trenger din støtte for å lage avisen. Derfor ber vi deg vennligst abonnere. Om du allerede gjør det, logg inn eller bare registrer deg som leser (inkluderer nyhetsbrev) for å lese mer gratis. (Du har allerede lest et par gratis artikler.)

Legg igjen en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.