Det er bra å være snill mot seg selv og andre

En informatikkprofessor ved eliteuniversitetet MIT befant seg plutselig omgitt av depresjon og selvmord. Det fikk ham til å samle inn portretter av dem som nesten gikk til bunns, men som dukket opp til overflaten igjen.

Nina Trige Andersen
Trige Andersen er frilansjournalist og historiker.

Prestasjonspress og psykiske lidelser. Det amerikanske eliteuniversitet MIT har i nyere tid været præget af en bemærkelsesværdig høj rate af selvmord og psykiske lidelser. Stræbsomheden koster tilsyneladende både døde og sårede. Det fik for nogle år siden fotograf og professor i computervidenskab, Daniel Jackson, til at indsamle beretninger fra folk, der har været psykisk ramt blandt andet af depression, og som, indtil videre, har klaret skærene. Beretningerne og de tilhørende fotoportrætter har været bragt løbende i MIT’s nyhedsbrev The Tech og er nu blevet samlet og udgivet i coffee table-udgave.

For mange af de portrætterede har præstationspresset på MIT – og den sociale isolation eller tendensen til at gøre sig hård over for sig selv og andre, som det ræs kan indebære – bidraget til at trække dem ud, hvor de ikke kunne bunde. Dertil kommer det enkelte menneskes særegne historie, og denne histories indlejring i samfundets strukturer. Som professor emeritus i sociologi og forfatter til bl.a. Speaking of Sadness: Depression, Disconnection, and the Meanings of Illness, David A. Karp, skriver i forordet om sin oplevelse af Portraits of Resilience:

«(…) I am reminded how important it is to recognize the inevitable connections between human pain and the social contexts of our lives.»

Endimensjonal estetikk, flerdimensjonalt verk. Jacksons fotografier af mennesker og bygninger er holdt i en steril, sort-hvid æstetik, der bliver noget endimensionel i længden. Der er skåret til benet, må man sige, og stilen tiltaler måske den primære målgruppe af folk på og omkring MIT. For mig giver det imidlertid den modsatte oplevelse af den dybde, som slås an i bogens indledende citat fra psykolog og forfatter Kay Redfield Jamison, der forklarer, hvorfor hun ikke hellere ville være fri for depression:

«Beause I honestly believe that as a result of it I have felt more things, more deeply; had more experiences, more intensely (…).»

Når det er sagt, er Portraits of Resilience et alt andet end endimensionelt værk. Enhver vil trolig kunne genkende elementer fra sin egen tilværelse og besvær med at være i verden, særligt hvis man selv har tendens til at navigere lidt for meget efter præstationer og produktivitet. Portrættet af den glade over-achiever Tyler Hess, der mødte muren, er for eksempel uhyggelig læsning:

«I was reminded repeatedly that helping doesn’t mean solving someone’s problems. Often it means just being there.»

«Motivation used to be in infinite supply for me.» Lige indtil det ikke var det længere.

Du har nå lest 4 frie artikler denne måned.

Logg inn (krever online abonnement, 69kr) for å lese videre.

DEL

Legg igjen et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.