1968–2018 – drømmen lever videre


Tilbakeblikk på 1968 under årets internasjonale dokumentarfestival i Thessaloniki.

Juhl-Nielsen er bosatt i København.
Email: nielsjohan@gmail.com
Publisert: 2018-04-05

Thessaloniki Documentary Festival markerer 50-året for 1968, året hvor en række oprør, protester og mere omfattende demonstrationer verden over kulminerede og bidrog til et signalement af periodens særlige karakter. Eksempelvis var studenter og arbejdere i Frankrige i majdagene gået sammen om en generalstrejke med deltagelse af op mod 10 millioner arbejdere. Og amerikanerne måtte – selv med verdens mægtigste krigsmaskine – til sidst opgive besættelsen af Vietnam efter Vietcongs Têt-offensiv i 1968.

Som repræsentanter for sejrherrerne havde Stalin, Roosevelt og Churchill opdelt verden mellem sig på Yalta-konferencen i februar 1945. Samlingen af dokumentarfilm på festivalen viser, hvorledes den verdensorden, der havde understøttet autoritære regimer to årtier senere, slog revner. Sociale kræfters higen efter frigørelse ved egen indsats inspirerede gensidigt på tværs af kontinenter: fra studenterrevolten i Polen og Jugoslavien, «foråret i Prag» i Tjekkoslovakiet, over antikrigsdemonstrationerne og de antiautoritære mobiliseringer i Vesttyskland, Storbritannien og USA til fremkomsten af den sorte borgerretsbevægelse i USA, starten på kvindeoprøret i Nordamerika, Vesttyskland og Storbritannien, studenteroprøret i Mexico, de unge japaneres kampe og så vi dere. Tilsammen var hændelserne et udtryk for, hvad der er blevet kaldt loven om den ujævne og kombinerede udvikling.

I 2018 fremstår 1968 som en slags korrigering etter en første stabilisering av de internasjonale relasjonene etter to imperialistiske verdenskriger.

Festivalens bidrag. I In the Intense Now leveres mange væsentlige pointer fra begivenhedernes epicentre. Ved et tidehverv som 1968 ændrer historien sin rytme. Sådanne dage som majdagene i 68 var som år af ordinær erfaring. Unge af arbejderklassen var blandt andet i Paris i stort tal søgt mod universiteterne, der fremstod autoritære. Dette kombineret med den generelle modstand mod amerikanernes imperialistiske krigsførelse i Vietnam udløste protester og demonstrationer. De unge fra arbejderklassen følte sig ikke hjemme på universiteterne. Som udtrykt af studenterlederen Daniel Cohn-Bendit på det landsdækkende TV: Staten har altid benyttet eksamen som en social eksklusionsmekanisme til beskyttelse af de privilegeredes interesser.

Cohn-Bendit ses som studenterleder i centrum ved demonstrationer og på TV. Han førte et direkte politisk …


Kjære leser. Du har nå lest månedens 3 frie artikler. Så enten logg inn hvis du har abonnement, eller støtt oss gjerne ved å tegne et abonnement for fri tilgang?

Abonnement kr 195/kvartal