Militærets magtdeling i Myanmar

Trods Aung San Suu Kyis jordskredssejr ved parlamentsvalget i november, er hun tvunget til at dele magten med militæret – og det kan blive hendes helt store udfordring.

Valget i november. AFP PHOTO / Ye Aung THU / AFP / Ye Aung Thu
Bosatt i Yangon, Myanmar

«Min valgkreds var som en slagmark,» siger Maung Thin Thit, en af de mere overraskede vindere af Myanmars første frie valg på 25 år. Den 49-årige poet stillede op for Aung San Suu Kyis parti National League for Democracy (NLD), der fornyelig vandt knap 80 procent af mandaterne i Myanmars nationale parlament. I Maung Thin Thits valgkreds i hovedstaden Nay Pyi Taw bor mange militærfolk, politibetjente og embedsmænd. I 2010 blev den nuværende præsident Thein Sein valgt her, og modstanderen i valgkampen denne gang var den forhenværende general og forsvarsminister U Wai Lwin. Selv landets tidligere magtfulde diktator Than Shwe brevstemte i valgkredsen til parlamentsvalget den 8. november. At vinde her forekom som en næsten uoverkommelig opgave for den lokale poet og aktivist, der også kendes under navnet Ye Mon og tidligere har været fængslet i syv år for sine politiske aktiviteter.  Men poeten vandt over generalen – med kun 176 stemmer og ved hjælp af de cirka 800 ud af 10 000 stemmer fra militæret, der tilfaldt ham. «Min modstander forberedte sig som til et slag, men de civile stemte på mig. Hvis soldaterne havde følt de kunne stemme helt frit, så havde vi fået endnu flere stemmer,» forklarer han. Hans kampagnekontor i en forfalden, men smuk gammel kolonibygning var under valgkampen, da Ny Tid lagde vejen forbi, fyldt med frivillige aktivister. Nu efter valg-sejren er de i gang med at etablere en tænketank, der skal støtte Maung Thin Thit og de andre nyvalgte med deres arbejde i parlamentet.

Aung San Suu Kyi i samtale med forsvarssjef Min Aung Hlaing. FOTO:  AFP PHOTO / MYAWADDY
Aung San Suu Kyi i samtale med forsvarssjef Min Aung Hlaing.
FOTO:  AFP PHOTO / MYAWADDY

Magtoverdragelse. For kampen er langt fra ovre. Mange analytikere mener, at den først nu for alvor er begyndt. I 1990 vandt NLD en lignende stor jordskredssejr, men militæret valgte da ikke at overdrage regeringsmagten. I dag, 25 år senere, er Myanmars militær stadig en altafgørende magtfaktor i landet. Militæret er gennem forfatningen sikret 25 prosent af pladserne i parlamentet, kontrollen med tre vigtige ministerier inklusive forsvars- og indenrigsministeriet, og forsvarschefen er ikke underlagt hverken parlament, regering eller præsident. Valgets store vinder, demokratileder Aung San Suu Kyi, er derudover udelukket fra præsidentpos-ten, der vælges af parlamentet, grundet at hendes sønner har udenlandsk statsborgerskab. På trods af det overvældende flertal kan Aung San Suu Kyis parti NLD derfor ikke regere landet uden en vis accept fra militæret. «Aung San Suu Kyi har gjort det tilsyneladende umulige og opnået et flertal, der tilintetgør nogle af de sikkerhedsventiler, der omhyggeligt er indskrevet i forfatningen,» forklarer analytiker Khin Zaw Win. «Ikke desto mindre har begge sider brug for hinanden på nuværende tidspunkt. Både Aung San Suu Kyi og militæret, fordi civil kontrol med militæret – selv om det er en smuk tanke – ikke er praktisk muligt per tid.» Forsvarschefen Min Aung Hlaing lykønskede Suu Kyi med NLDs valgsejr allerede inden den var officiel – og understregede, at militæret denne gang vil acceptere resultatet. Han og den nuværende præsident Thein Sein har også takket ja til et møde med hende om magtoverdragelsen – efter de seneste år at have nægtet at mødes med hende på tomandshånd.

Uden autoritet. Aung San Suu Kyi har opfordret hendes tilhængere til at holde lav profil efter valgsejren. «Sejr eller fiasko, det er ikke vigtigt. Det, der betyder noget, er hvordan vi vinder eller taber. De, der taber bør modigt træde tilbage, mens de der vinder bør fejre sejren ydmygt. Det er et sandt demokrati,» udtalte hun efter valget. Hun fraveg at holde den ellers forventede historiske valgsejrstale, og udover et par tusinde tilhængere foran NLDs hovedkontor, fulgte befolkningen hendes opfordring og afholdte sig fra at fejre det længe ventede resultat. Mange ser Aung San Suu Kyis attitude som et forsøg på at etablere en forsonelige tone med militæret og den udgående regerende elite. Militærets magt lurer også i baghovedet hos poeten Maung Thin Thit, men også han rækker hånden ud til sine tidligere modstandere. «Realiteten er at vores nation har brug for, at NLD og militæret samarbejder – det vil være til begges fordel,» understreger han.
Aung San Suu Kyi har gjort klart, at hun trods udelukkelsen fra præsidentposten vil være den, der leder landet fra en position «over præsidenten» og tage alle større beslutninger. Hun vil udvælge præsidenten (der officielt vælges af parlamentet til februar) og understreger, at «han må forstå, at han ingen autoritet har – og at han vil handle i overensstemmelse med partiet.» Hun forklarer, at denne særlige ordning er en nødvendighed i et land med en forfatning, som ikke er demokratisk. Andre mener, at det er en overtrædelse af den forfatning, som militæret har indført og som garanterer militærets forstsatte indflydelse. Analytikeren Khin Zaw Win mener, at militærets kerneinteresser endnu ikke er truet. «Med alle dets forsvarsværker på plads, er militæret ikke så bekymret om præsidentposten,» forklarer han. «De udviste respekt for præsident Thein Sein, men ignorererede hans instrukser meget af tiden. De kan sagtens gøre det samme i forhold til den næste præsident. […] Militæret som institution forstår burmesiske politikere indefra og udefra. Aung San Suu Kyi rangerer ikke højt i deres optik.»

Kun få ser valget som en automatisk løsning på landets etniske problemer.

Den etniske udfordring. Aung San Suu Kyis lederskab og manglende kontrol med militæret kan især blive en udfordring når det gælder de etniske grupper og den mere end 60 årig lange borgerkrig mellem militæret og de etniske væbnede organisationer, der ønsker en føderal stat og respekt for etniske rettigheder. Det er denne konflikt, der var grunden til at militæret tog magten i 1962 og har holdt ved den siden. Under den nuværende regering har præsident Thein Sein flere gange bedt hæren om at undlade offensiver mod etniske grupper, hvilket de flere gange har ignoreret – så kun få ser valget som en automatisk løsning på landets etniske problemer. «Generalerne vil måske føle sig sikre nok til at acceptere en situation, hvor NLD som den demokratisk valgte regering har kontrol med de fleste aspekter af national politik, mens militæret bibeholder autoritet i sikkerhedssektoren,» forklarer Ashley South, ekspert i etniske forhold i Myanmar. Aung San Suu Kyi har offentligt støttet op om de etniske gruppers krav om en føderal stat, «men det er endnu uvidst om partiet vil prioritere dette løfte blandt landets mange andre store og presserende spørgsmål,» tilføjer Ashley South.

Kontrol med retsvæsenet og domstolene. NLD er også udfordret ved at militæret har placeret mange tidligere militærfolk på administrative topposter i landets ministerier og i dets retsvæsen. Selvom militæret formelt vil få en mere tilbagetrukket rolle fremover, kan det fortsat bevare en del kontrol gennem dets netværk af loyale forhenværende befalingsmænd. Khin Maung Soe, en ledende advokat nær hovedstaden Nay Pyi Taw, forklarer at fem ud af syv højesteretsdommere har en militær baggrund, og at domstolene langt fra er uafhængige. «Militærkommandører kan beordre resultatet af en retssag, men ofte er direkte indblanding fra militæret ikke engang nødvendig,» understreger han. «Dommere er på forhånd bange, hvis de har indtryk af at militære interesser er på spil i en sag.» Sammen med over hundrede advokater har Khin Maung Soe, som er mangeårig NLD-medlem, startet en offentlig kampagne mod militærets indflydelse over domstolene. Aung San Suu Kyi har gentagende gange understreget vigtigheden af øget retssikkerhed som en løsning på mange af landets problemer, og fremtrædende NLD-medlemmer har støttet op om kampagnen – men NLDs ledelse har nu bedt ham om at indstille den. «De er bekymrede for, at det vil provokere militæret i overgangsfasen,» forklarer han og tilføjer: «Jeg tror ikke, at det vil være en klog strategi på langt sigt for NLD at føje militæret, for hvis ikke vi kæmper imod, risikerer vi at blive fanget i en fælde, hvor militæret har dets folk installeret i alle ledende strukturer.» Andre tæt på militæret mener dog, at militæret oprigtigt ønsker at spille en mere konstruktiv rolle i Myanmar fremover. Aung Naing Oo, talsmand for det regeringsstøttede Myanmar Peace Center, understreger, at militæret er seriøse når det gælder både fred med etniske grupper og demokratiets spilleregler: «Militærets oprigtige ønske er at afslutte konflikterne. De er i en moderniseringsproces og ved godt, at de bliver nødt til at være en del af demokratiet.»


Kempel er frilansjournalist, bosatt i Yangon.
susannekempel@gmail.com

---
DEL