Militærets magtdeling i Myanmar

Trods Aung San Suu Kyis jordskredssejr ved parlamentsvalget i november, er hun tvunget til at dele magten med militæret – og det kan blive hendes helt store udfordring.

Valget i november. AFP PHOTO / Ye Aung THU / AFP / Ye Aung Thu
Bosatt i Yangon, Myanmar

«Min valgkreds var som en slagmark,» siger Maung Thin Thit, en af de mere overraskede vindere af Myanmars første frie valg på 25 år. Den 49-årige poet stillede op for Aung San Suu Kyis parti National League for Democracy (NLD), der fornyelig vandt knap 80 procent af mandaterne i Myanmars nationale parlament. I Maung Thin Thits valgkreds i hovedstaden Nay Pyi Taw bor mange militærfolk, politibetjente og embedsmænd. I 2010 blev den nuværende præsident Thein Sein valgt her, og modstanderen i valgkampen denne gang var den forhenværende general og forsvarsminister U Wai Lwin. Selv landets tidligere magtfulde diktator Than Shwe brevstemte i valgkredsen til parlamentsvalget den 8. november. At vinde her forekom som en næsten uoverkommelig opgave for den lokale poet og aktivist, der også kendes under navnet Ye Mon og tidligere har været fængslet i syv år for sine politiske aktiviteter.  Men poeten vandt over generalen – med kun 176 stemmer og ved hjælp af de cirka 800 ud af 10 000 stemmer fra militæret, der tilfaldt ham. «Min modstander forberedte sig som til et slag, men de civile stemte på mig. Hvis soldaterne havde følt de kunne stemme helt frit, så havde vi fået endnu flere stemmer,» forklarer han. Hans kampagnekontor i en forfalden, men smuk gammel kolonibygning var under valgkampen, da Ny Tid lagde vejen forbi, fyldt med frivillige aktivister. Nu efter valg-sejren er de i gang med at etablere en tænketank, der skal støtte Maung Thin Thit og de andre nyvalgte med deres arbejde i parlamentet.

Aung San Suu Kyi i samtale med forsvarssjef Min Aung Hlaing. FOTO:  AFP PHOTO / MYAWADDY
Aung San Suu Kyi i samtale med forsvarssjef Min Aung Hlaing.
FOTO:  AFP PHOTO / MYAWADDY

Magtoverdragelse. For kampen er langt fra ovre. Mange analytikere mener, at den først nu for alvor er begyndt. I 1990 vandt NLD en lignende stor jordskredssejr, men militæret valgte da ikke at overdrage regeringsmagten. I dag, 25 år senere, er Myanmars militær stadig en altafgørende magtfaktor i landet. Militæret er gennem forfatningen sikret 25 prosent af pladserne i parlamentet, kontrollen med tre vigtige ministerier inklusive forsvars- og indenrigsministeriet, og forsvarschefen er ikke underlagt hverken parlament, regering eller præsident. Valgets store vinder, demokratileder Aung San Suu Kyi, er derudover udelukket fra præsidentpos-ten, der vælges af parlamentet, grundet at hendes sønner har udenlandsk statsborgerskab. På trods af det overvældende flertal kan Aung San Suu Kyis parti NLD derfor ikke regere landet uden en vis accept fra militæret. «Aung San Suu Kyi har gjort det tilsyneladende umulige og opnået et flertal, der tilintetgør nogle af de sikkerhedsventiler, der omhyggeligt er indskrevet i forfatningen,» forklarer analytiker Khin Zaw Win. «Ikke desto mindre har begge sider brug for hinanden på nuværende tidspunkt. Både Aung San Suu Kyi og militæret, fordi civil kontrol med militæret – selv om det er en smuk tanke – ikke er praktisk muligt per tid.» Forsvarschefen Min Aung Hlaing lykønskede Suu Kyi med NLDs valgsejr allerede inden den var officiel – og understregede, at militæret denne gang vil acceptere resultatet. Han og den nuværende præsident Thein Sein har også takket ja til et møde med hende om magtoverdragelsen – efter de seneste år at have nægtet at mødes med hende på tomandshånd.

Uden autoritet. Aung San Suu Kyi har opfordret hendes tilhængere til at holde lav profil efter valgsejren. «Sejr eller fiasko, det er ikke vigtigt. Det, der betyder noget, er hvordan vi vinder eller taber. De, der taber bør modigt træde tilbage, mens de der vinder bør fejre sejren ydmygt. Det er et sandt demokrati,» udtalte hun efter valget. Hun fraveg at holde den ellers forventede historiske valgsejrstale, og udover et par tusinde tilhængere foran NLDs hovedkontor, fulgte befolkningen hendes opfordring og afholdte sig fra at fejre det længe ventede resultat. Mange ser Aung San Suu Kyis attitude som et forsøg på at etablere en forsonelige tone med militæret og den udgående regerende elite. Militærets magt lurer også i baghovedet hos poeten Maung Thin Thit, men også han rækker hånden ud til sine tidligere modstandere. «Realiteten er at vores nation har brug for, at NLD og militæret samarbejder – det vil være til begges fordel,» understreger han.
Aung San Suu Kyi har gjort klart, at hun trods udelukkelsen fra præsidentposten vil være den, der leder landet fra en position «over præsidenten» og tage alle større beslutninger. Hun vil udvælge præsidenten (der officielt vælges af parlamentet til februar) og understreger, at «han må forstå, at han ingen autoritet har – og at han vil handle i overensstemmelse med partiet.» Hun forklarer, at denne særlige ordning er en nødvendighed i et land med en forfatning, som ikke er demokratisk. Andre mener, at det er en overtrædelse af den forfatning, som militæret har indført og som garanterer militærets forstsatte indflydelse. Analytikeren Khin Zaw Win mener, at militærets kerneinteresser endnu ikke er truet. «Med alle dets forsvarsværker på plads, er militæret ikke så bekymret om præsidentposten,» forklarer han. «De udviste respekt for præsident Thein Sein, men ignorererede hans instrukser meget af tiden. De kan sagtens gøre det samme i forhold til den næste præsident. […] Militæret som institution forstår burmesiske politikere indefra og udefra. Aung San Suu Kyi rangerer ikke højt i deres optik.»

Lyst til å lese videre?

Logg inn eller registrer deg her

---
DEL

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here